Paa Tærsklen til Besættelsens 5. Aar, — Befrielsens Aar, — mindes DANMARKS FRIHEDSRAAD alle danske Frihedskæmpere, der er myrdet og henrettet af Nazisterne. Raadet sender sin Hilsen til alle de Kammerater, der lider i tyske Fængsler og Kon-centrationslejre, til alle, der har maattet drage i Landflygtighed paa Grund af deres Overbevisning og Race, til alle, der sørger efter Tabet af deres Paarørende, til de tusinde Danske, der ude i Verden kæmper for Danmarks Frihed, til vore hjemlige Medkæmpere og hele det danske Folk, der hverken har ladet sig lokke eller kue af de nazistiske Undertrykkere. Hvert Offer, der er bragt og som Fremtiden vil kræve, er med til at berede Vejen for Danmarks frie Fremtid. Danmarks Frihedsraad.

os for ethvert af deres Krav. Vi havde uden Protest ladet os berøve alle vor aarhun-dredgamle Frihedsrettigheder. Vi havde fundet os i kun at høre de Nyheder fra Hjem- og Udland, som Tyskerne ansaa det for rigtigt at bringe, og som var tilskaaret efter deres eensidige Propaganda. Og vi havde af alle Kræfter bestræbt os for at støtte Aksemagtemes Krigsførelse ved at eksportere vore Landbrugs- og Industriprodukter og lade vor Jord omdanne til tysk Krigsbasis. Resultatet vilde være blevet, at vi bidrog til at øge Mulighederne for en nazistisk Sejr eller i hvert Fald til at forlænge Krigen, og den store frie Verden, hvis demokratiske Idealer vi af hele vort Hjerte tilslutter os, vilde med fuld Ret have opfattet os som Hitlers villige og lydige Forbundsfælle.

Nu har Frihedsbevægelsen naturligvis ikke kunnet hindre, at vort Land under Tvang kom til at yde Tyskland Hjælp i dets Krig. Men den har for det første virkelig formaaet at dæmme op for den nazistiske Udnyttelse af vort Lands Hjælpemidler. For det andet har den klart bevist overfor Verden og Fremtiden, at det danske Folk ikke lader sig kue, men er villigt til at kæmpe for sin Frihed, selvom det koster Ofre. Det er Friheds-bevægelsens Fortjeneste, at Danmark nu overalt — ogsaa i Tyskland — regnes til Nazismens svorne Fjender.

Medborgere, der blot har en saa levende Retfærdighedssans og Kampvilje, en saa oprigtig Kærlighed til Folkestyret, at de ikke har kunnet forholde sig passivt overfor den tyske Undertrykkelse.

kan Tyskerne ikke forstaa, at det hele ikke er samlet under eet Førerskab, som man kan finde og uskadeliggøre — men dette er netop en Styrke.

Enheden er derfor fremkommet paa mange andre Maader, ved Kontaktsystemer og Ledersammenkomster i mindre Omfang, saaledes at der alligevel gaar skjulte Veje fra den ene Gruppe til den anden.

DANMARKS FRIHEDSRAAD udtaler i Anledning af Invasionen:

Krigen er traadt ind i sit sidste, afgørende Stadium. Paa Sydfronten er Tyskerne paa Flugt op gennem Italien, mod Øst staar den røde Armé rede til at rette et nyt knusende Angreb paa Hitlers Hære, og Invasionen i Frankrig danner Indledningen til det afgørende Slag fra Vest. I Danmark, som i alle andre, undertrykte Lande, føler vi med usigelig Lettelse, at Befrielsens Time er nær. Ingen tvivler om, at Nazismen vil lide Nederlag, og enhver ærlig Dansker ønsker at give sit Bidrag til Demokratiernes hurtige og fuldstændige Sejr. Men vi ved, at der endnu forestaar meget haarde Kampe, og at den Hjælp, vi kan og skal yde de allierede Styrker, kun kan blive af Værdi, hvis den kommer paa det rette Tidspunkt. Derfor opfordrer DANMARKS FRIHEDSRAAD den danske Befolkning og den danske Modstandsbevægelse til ikke at lade sig lokke eller udæske til forhastede Handlinger. Afvent Ordrer og Anvisninger fra den allierede Over-kommando og Danmarks Frihedsraad.

Aflyt regelmæssigt BBC's og General Eisenhowers danske Udsendelser fra London. Dan Lyttergrupper med et uanmeldt Radioapparat; de anmeldte kan blive konfiskeret. Undgaa al Snak, der kan bringe Landsmænd i Fare. Slæk ikke en Tøddel paa Forsig-tigheden; Gestapo gør alt for paa Forhaand at komme Modstanden til Livs. Naar Tiden er inde, vil der blive Brug for enhver af os. Da skal vi vise vor Evne og vor Vilje til en hensynsløs Indsats for Danmarks Fremtid i Frihed og Demokrati. Danmarks Frihedsraad.

INVASIONSOPRAAB FRA FRIHEDSRAADET

Danmarks Frihedsraad har i Anledning af Invasionen udsendt følgende:

Krigen er traadt ind i sit sidste, afgørende Stadium. Paa Sydfronten er Tyskerne paa Flugt op gennem Italien, mod Øst staar den røde Arme rede til at rette et nyt knusende Angreb paa Hitlers Hære, og Invasionen i Frankrig danner Indledningen til det afgø-rende Slag fra Vest.

I denne Stund, da Befrielsens Time er nær, har de allierede givet vort Land den Stilling i de kæmpende Demokratiers Rækker, som vi altid har ønsket og tilstræbt. Med dyb Tilfredshed modtager vi danske den officielle Bekræftelse paa det faktiske

Forhold, at vi kæmper Side om Side med de andre undertrykte Nationer for at frem-skynde Nazismens Nederlag. De allieredes Erklæring betyder et Løfte om, at Danmark vil gaa ind i Freden under samme Vilkaar som alle andre kæmpende demokratiske Lande. Men den betyder samtidig en kraftig Opfordring og Opmuntring til i Krigens Slutfase at gøre den størst mulige Indsats for Demokratiets hurtige og fuldstændige Sejr.

Vi ved, at der endnu forestaar meget haarde Kampe, og at den Hjælp, vi kan og skal yde de allierede Styrker, kun kan blive af Værdi, hvis den kommer paa rette Tidspunkt. Derfor opfordrer DANMARKS FRIHEDSRAAD den danske Befolkning og den danske Modstandsbevægelse til ikke at lade sig lokke eller udæske til forhastede Handlinger.

NAAR TIDEN ER INDE, VIL DER BLIVE BRUG FOR ENHVER AF OS. DA SKAL VI VISE VOR EVNE OG VOR VILJE TIL EN HENSYNSLØS INDSATS FOR DANMARKS FREMTID I FRIHED OG DEMOKRATI.

Ved Bortkørselen fra Kampstedet dræbtes den 30-aarige Læge, ERIK HAGENS af Sabotagevagterne fra Fabriken Carltorp. Han var en modig og offervillig Medkæmper. Hans Død betyder et Savn i de aktivt kæmpende Patrioters Rækker.

Paa Baggrund af denne Bedrift og i Erindring om den seneste Tids mange betyd-ningsfulde Kamphandlinger mod tyskarbejdende Industrier - Kløvermarksvejens Flyver-værksteder, B. & W., Allways Radio, Svendborg Skibsværft o. m. fl. -- ønsker DAN-MARKS FRIHEDSRAAD at udtale sin Paaskønnelse af den Disciplin og Akuratesse, hvormed Sabotagen mod de krigsvigtige Industrier er gennemført, og den Omhu, der overalt er udvist for at skaane danske Borgeres Liv og Ejendom. Vi udtaler vor Beundring for det Mod og den Uforfærdethed, hvormed Patrioterne giver sig i Lag med og løser selv de vanskeligste Opgaver.

Vi ser i de danske Patrioters frygtløse Kamp en Bekræftelse paa, at den Dag, der kaldes ud til den sidste og afgørende Kamp mod vort Lands Undertrykkere, vil hele den danske Befolkning med de aktive Patrioter i Spidsen ogsaa formaa at løse de Op-gaver, Befrielseskampen stiller os.

At man ogsaa i den frie Verden agtpaagivende følger den danske Friheds-bevægelses Kamp, derom vidner nedenstaaende Telegram, som det af den allierede Overkommando er overdraget DANMARKS FRIHEDSRAAD at overbringe de Patrioter, som deltog i Kampen mod Globus: Congratulations to danish saboteurs reference wer-ner grunddahl 6. June 1944. Danmarks Frihedsraad.

Fabriker, Virksomheder, Forretninger, private og offentlige Kontorer, Sporvogne og S-Tog, Telefon, Post og Dagspresse standsede.

Dette er den største nationale Demonstration, der nogen Sinde har fundet Sted i Danmark. Schalburgfolkenes stadige Overfald paa Liv og Ejendom og den tyske Besættelsesmagts systematiske Nedbrydning af Lov og Ret i Landet har faaet Folkets Taalmodighed til at briste. Den delvise Arbejdsstandsning i Dagene forud for Folke-strejken bragte en første Sejr: Spærretidens Udsættelse, men det tyske Tilbagetog er ikke nok og ikke tilstrækkeligt til at opfylde Folkets berettigede Krav.

Danmarks Frihedsraad opfordrer til Fortsættelse af Folkestrejken, indtil for det første Schalburgkorpset er fjernet fra Landet, og for det andet den faktiske Undtagelses-tilstand med Spærretid, Standret m. v. er ophævet.

Indtil disse Krav er opfyldt, bør Strejken fortsættes med samme Beslutsomhed og Solidaritet som hidtil. Af Hensyn til Befolkningen bør det dog tilstræbes, at Forsyningen med Elektricitet, Gas, Vand, Brød og Mælk opretholdes. —

Frihedsraadet opfordrer til at udvise Disciplin, saaledes at enhver Form for Udske-jelser undgaas. Den Kamp, der i disse Dage føres i København, er et Bevis paa, at det danske Folk den Dag, det kræves, er beredt til at sætte alt ind for vort Lands endelige Frihed og Befrielse. Danmarks Frihedsraad.

OPRAAB TIL DET KÆMPENDE DANMARK!

I Løbet af det sidste Døgn er de tyske Overgreb i København tiltaget i Brutalitet. Tys-kerne har indført Belejringstilstand, de har spærret alle Udfaldsveje, standset samtlige Tilførsler til Byen og afbrudt Forsyningen af Vand, Gas og Elektricitet. — I Gaderne beskydes Befolkningen hensynsløst af Besættelsesmagtens Bilpatrouiller og fra Luften.

Folkets Vilje til fortsat Strejke er ubrudt. Endnu er Tidspunktet for aktiv Modstand ikke inde, men et stærkere Udslag af passiv Modstand end det vi i disse Dage har ople-vet, kan ikke naas.

Frihedsraadet understreger endnu engang, at Strejken maa fortsættes med usvæk-ket Styrke og Enighed, indtil der Ira tysk Side er stillet betryggende Garantier for Opfyl-delsen af følgende Krav:

1) Schalbugkorpset maa fjernes fra Landet. 2) Den faktiske Undtagelsestilstand, Spærretid m.v. maa ophæves. 3) Byens Tilførselsveje maa aabnes, og Forsyningen med Vand, Gas og Elektricitet maa genoptages. 4) Der maa ikke foretages Repressalier af nogen Art i Anledning af Folkestrejken. København, den 1. Juli 1944. Danmarks Frihedsraad.

OPFORDRING TIL SVENSKERNE!

I en for Danmark kritisk Time opfordrer det danske Folk Sverige til at yde Støtte. Det danske Folks tusindaarige Retsbegreber er blevet krænket paa det dybeste af Tys-kerne, der ikke har undset sig for at lade det af Forbrydere og Landets Bærme rekrutterede Schalburgkorps være dem behjælpelig i Udførelsen af deres Skænd-selsgerninger. Under tysk Befaling og tysk Beskyttelse har dette Korps begaaet Udske-jelser, som Danmarks lovlige Øvrighed er blevet tvunget til at lade gaa upaaagtet hen. Et vaabenløst Folk har med de Midler, der staar til dets Raadighed, nu sat sig til Mod-værge.

Vi opfordrer Sverige, hvis Stilling i Dag er stærkere end nogen Sinde, til at lægge et diplomatisk Pres paa Tyskland for at faa dette Landsforræderkorps ophævet eller fjernet. Hjælp i Gerning er i Dag tusinde Gange mere værd end Ord. København, den 1. Juli 1944. Danmarks Frihedsraad.

DANMARKS FRIHEDSRÅAD ANERKENDT AF SOVJET

Følgende Kommuniké er den 10.-7.-1944 udsendt af Sovjetregeringen og Danmarks Frihedsraad: „Danmarks Frihedsraad henvendte sig den 18. April i Aar til Sovjetrege- ringen og foreslog, at der skulde knyttes Forbindelse mellem Sovjetregeringen og det kæmpende Danmark. Endvidere anmodede Raadet Sovjetregeringen om at modtage en Repræsentant for det kæmpende Danmark i Moskva. Et tilsvarende Ønske er fremsat af Repræsentanter for de frie Danske i London og Washington.

I Frihedsraadets Henvendelse bliver det paapeget, at Danmarks Afbrydelse af den diplomatiske Forbindelse med Sovjetunionen i 1941 skete mod hele det danske Folks Vilje og under stærkt tysk Tryk. Det blev yderligere fremhævet, at Tilslutningen til Antikominternpagten ogsaa var dikteret af Tyskerne og vakte stærk Modvilje i Folkets brede Masse og fremkaldte de første offentlige Demonstrationer under Besættelsen. Efter at Regeringen den 29. August 1943 er ophørt at fungere, og efter at Kongen samtidig er Fange, er Danmarks Frihedsraad det eneste Organ i Danmark, som frit og uafhængigt kan give Udtryk for Folkets Vilje til Genoptagelse af venskabelige Forbindelser med Sovjetunionen.

Den 23. April svarede Sovjetregeringen, at den var indforstaaet med at knytte Forbindelse med Danmarks Frihedsraad og med at modtage en Repræsentant for det

kæmpende Danmark i Moskva, ligesom der allerede findes en Repræsentant for det kæmpende Danmark i London.

Som befuldmægtiget Repræsentant i Sovjetunionen for det kæmpende Danmark og med Rettigheder som Envoyé er den i dansk socialt og kulturelt Liv fremtrædende Per-sonlighed, Thomas Døssing, udnævnt efter Beslutning af Danmarks Frihedsraad." Danmarks Frihedsraad.

Giv Befrierne militære Underretninger. Hvis de Allierede skal kæmpe paa dansk Jord, har de naturligvis gode Oplysninger om de tyske Troppers Stilling. Men mange Detailler og Ændringer i Opmarchen kan Befrielsestropperne ikke være bekendt med. Her maa vi alle hjælpe med. Jo flere Meddelelser, de Allieredes Stab faar, des hurtigere og sikrere vil den kunne gennemføre Befrielsen af Landet. Hver og een af os skal forberede sig paa at afgive Rapport om de lokale Forhold, vi har Kendskab til. Men det er ikke Rygter, vi skal viderebringe — kun hvad vi selv har set og konstateret.

Oplysninger, som de allierede har Brug for.

Tyske Troppe formationer. Hvor store Styrker ligger der i Byen? (Egnen?) Hvor ligger Stabskvarteret — Kommandocentralerne? Hvilke Vaabenarter bestaar Styrkerne af? Er højtstaaende Officerer bemærket? I hvilken Retning har Tropperne bevæget sig? (NB. De vil nedenfor finde en Vejledning om Uniformer m.v.).

Tyske Befæstningsværker. Hvor ligger Flyvepladser, Bunkers, Maskingeværreder, Observationsposter, Luftforsvarets Stillinger, Minefelter, deres Udstrækning og Passa-gestier?

Transportveje. Hvilke Veje, Gader, Broer er spærrede, hvilke farbare? Vejes og Bro-ers Bæreevne. Er Broerne minerede eller bevogtede? Vandløb — deres Dybde og Bundforhold. Hvor forløber tyske Telefonledninger? Hvor er deres Telefon- og Telegraf stationer?

Havne og Skibe. Hvilke Skibe ligger i Havnen? Transportskibe, Krigsfartøjer? Deres Last, deres Bestykning. Er Havnene minerede? Hvor? Hvor stærk Bevogtning?

Nødflyvepladser. Findes der Marker egnede til Nødflyvepladser? (De skal være ca. 500 m lange og et Par Hundrede brede. Ingen Træ- eller andre Hindringer i Tilflyv-ningssiden, d.v.s. modsat hyppigste Vindretning).

Fælder. Tyskerne plejer ved Tilbagetrækning at opstille Fælder, hvorved Miner kan bringes til Eksplosion, naar man intetanende tager i et Dørhaandtag, træder paa en Flise o.l. Læg godt Mærke til, om saadanne Fælder stilles op i Deres By eller Egn. Naturligvis kan ikke enhver erhverve sig alle disse Oplysninger, men de fleste af os kan skaffe nogle af dem. Øv Dem i Tide paa at gøre disse Iagttagelser. Tegn smaa Skitser derover, men gem dem omhyggeligt. Taler De ikke selv Engelsk, saa træf Aftale med en paalidelig, engelsktalende Ven om at fungere som Tolk.

Læg Fjenden alle Hindringer i Vejen. Hvis Danmark bliver Krigsskueplads, vil der være store militære Opgaver at udføre bag Fjendens Linier for at hindre hans Bevæ-gelser og svække hans Kampkraft. En stor Del af disse Opgaver kan kun udføres af organiserede, særligt uddannede Grupper. Men i det smaa kan vi alle give en Haands-rækning ved saadanne Forstyrrelsesaktioner.

Vejspærringer kan sinke tyske Trappebevægelser. De laves af fældede Træer, op-brudt Brolægning, væltede Vogne, Skrammel etc. Glasskaar og Søm kan ødelægge Bil- og Cykelgummi. NB. Ophold Dem ikke i Nærheden af Barrikader. De risikerer at blive tvunget til at rømme op.

Tyske Biler og Cykler skal sættes ud af Funktion. Cykler kan punkteres med Kniv, Biler med Hammer og Bolte, Ventilerne kan fjernes, Styrestangen kan skrues af eller overklippes. Strømfordelerdaasen fjernes. Sand eller Sukker hældes i Benzintanken. Der er Fare for tysk Beslaglæggelse af danske Biler og Cykler. Sæt Køretøjerne ud

af brugbar Stand, hvis Rekvisition kan befrygtes — men gør det diskret, ellers bliver De arresteret.

Tyske Olie-, Benzin- og andre Beholdninger skal saa vidt muligt sættes i Brand.

Vildled Tyskerne med falske Oplysninger. Vis gal Vej, bryd Vejskiltene ned eller byt om paa dem. Udbred vildledende Rygter blandt Soldaterne.

Strejker kan i givet Fald virke lammende for Tyskernes Bevægelser. Erfaringen viser, at Folkestrejker let opstaar af sig selv som Svar paa tyske Overgreb. Men de kan tjene til mere end en Demonstration. Ved begyndende Strejke i en By bør alle Samfundslag slutte op. Men man maa ikke unødigt skade vore egne Interesser: Hold Vand-, Gas- og Elektricitetsforsyningen i Gang. Sørg for Opretholdelse af Mælkeforsyning og Uddeling af Levnedsmidler. Men det bør ske underhaanden, ved Salg fra Bagvejen, Udlevering fra Sygehuse, Skoler etc. Gennemfør Strejken med Værdighed. Undgaa Udskejelser som Lynchning, Ødelæggelser, Pigeklipning. De skyldige Forrædere skal nok faa deres retfærdige Straf. Som Svar paa Forstyrrelsesaktioner og Strejker vil Tyskerne sikkert gribe til Gidselarrestationer. Enhver fremtrædende Person, der kan vente at blive taget som Gidsel, bør i paakommende Tilfælde være beredt til at flytte hjemmefra. Træf Arrangement i Tide.

Husk i det hele taget, at jo færre Danskere, der bliver arresteret, des stærkere staar vi. Hvad De end gør i Frihedskampens Tjeneste: VÆR FORSIGTIG.

Udfør ikke Forstyrrelseshandlinger, før der opfordres dertil. De faar Besked gennem Radio eller Flyveblade. Hjælp ogsaa de Allierede ved at undgaa uordnet Evakuering. Vejene skal være frie for deres Tropper.

Beskyt danske Interesser. Vi ved, at Tyskerne ved Tilbagetrækning bliver desperate og søger at ødelægge saa meget som muligt af det rømmede Lands Værdier. Vi maa alle efter Evne søge at forhindre dem deri. Ogsaa her gælder det, at de større Opgaver tilfalder særligt uddannede, men enhver af os kan i det smaa hjælpe med. Gem Forraad af Vejen, til Tyskerne begynder at plyndre og hærge.

Søfolk: Hjælp at beskytte Fartøjerne mod tysk Sænkning. Truer Beslaglæggelse, luk da selv op for Bundventilerne eller fjern vigtige Maskindele.

Vi ved, at det store Flertal af det danske Folk vil hjælpe os med at afkaste det tyske Aag. Vi ve4 ogsaa, at det vil kræve store Ofre af os. Uden at svække Kampindsatsen maa vi søge at begrænse disse Ofre saa meget som muligt. Det sker ved, at hver eneste af os handler med Omtanke og Besindighed, naar han følger de Anvisninger, vi har givet. Danmarks Frihedsraad.

29. AUGUST
PAA TÆRSKELEN TIL DE AFGØRENDE KAMPE FEJRER VI AARSDAGEN

Den 29. August oprinder den første Aarsdag for en af de største Begivenheder i vort Lands Historie. Efter 3½ Aars Undertrykkelse sagde Folket den 29. August 1943 definitivt NEJ til Samarbejdspolitiken med Tyskerne, og Konge, Regering og Rigsdag fulgte Folkets Vilje.

bestemme Dagen. Modstandsbevægelsens Styrker skal saa vidt muligt bevares intakte til det endelige Opgørs Dag.

DANMARKS FRIHEDSRAAD paalægger derfor hele det danske Folk, som saa tappert og modigt har baaret Kampens Byrder:

Idet DANMARKS FRIHEDSRAAD sender sin Hilsen til alle Patrioter i tyske Fængsler og Koncentrationslejre, idet vi mindes alle dem, der er henrettet eller myrdet, og alle dem, der faldt den 29. August og senere, og udtaler vor inderligste Deltagelse med deres Efterladte, opfordrer vi hele det danske Folk i By og paa Land til at højtide-ligholde den 29. August ved

2 MINUTTERS STILHED KL. 12 MIDDAG.

Roligt og værdigt vil vi mindes vore Faldne og Indespærrede og tavst bekræfte Viljen til med uformindsket Styrke at besvare kommende tyske Overgreb med enige og beslutsomme Modangreb og sejgt holde ud, hvad der end sker, til Sejren er vundet, og vort Fædreland paany er frit og uafhængigt. Danmark, (???) August 1944. Danmarks Frihedsraad.

DANMARKS FRIHEDSRAAD har — som det ogsaa er blevet meddelt i svensk og en-gelsk Radio — opfordret alle Danske til at fejre den historiske Dag paa denne Maade. Vi staar nu paa Tærskelen til den afgørende Kamp, udtaler Frihedsraadet, og det for-løbne Aar har været et Sejrens Aar for det danske Folk. Den frie Verden, som under Besættelsens første Aar betragtede Danmark med en vis Mistro, ændrede efter den 29. August 1943 totalt sit Syn paa vort Land og anerkender i Dag Danmark som Med-kæmper i de Allieredes Rækker.

Den stadig voksende Modstand har drevet Nazisterne til Desperation. Mord, Henrettelser og Massearrestationer er deres vigtigste Vaaben. Men det danske Folk lader sig ikke kue. I en for den tyske Militærmagt kritisk Situation rejste København sig til Protest mod de utaalelige Overgreb og gennemførte Folkestrejken den 30. Juni til 5. Juli. Senere har Befolkningen Landet over besvaret Nazisternes afskyelige Mord paa danske Patrioter med 24 Timers Strejker.

DANMARKS FRIHEDSRAAD kan derfor med Rette vente, at den Dag, Ordren gives, vil hele det danske Folk rejse sig til den sidste afgørende Kamp. De tyske Nazister forsøger nu desperat at trænge ind i Frihedsbevægelsens Rækker for at knække dens Modstand, inden den endelige Kamp skal udkæmpes. Derfor kræver den kommende Tid største Koldblodighed og strengeste Disciplin fra Modstandsbevægelsens Side.

Frihedsraadet er vidende om, at Tyskerne med Henblik paa den 29. August har trukket store Styrker Militser og Politi til Landet. De regner nemlig med, at Modstands-bevægelsen vil benytte denne Dag til Demonstrationer, som kan give Tyskerne den for-melle Anledning til Iværksættelse af et Blodbad, hvis Konsekvenser er uoverskuelige.

Dette maa ikke ske. Vi viger ikke tilbage for Kampen, men vi vil selv bestemme Dagen. Giv derfor ikke Tyskerne Anledning til at anvende deres Tropper den 29. Au-gust. Vær koldblodige og rolige og vær paa Vagt overfor nazistiske Provokatører, som navnlig denne Dag vil udfolde deres Virksomhed. Hvis Tyskerne begynder at skyde, saa undgaa Opløb for at afværge unødig Blodsudgydelse. Fortsæt Forberedelserne, til det endelige Opgør.

Idet DANMARKS FRIHEDSRAAD sender sin Hilsen til alle Patrioter i tyske Fængsler og Koncentrationslejre, idet vi mindes alle dem, der er henrettet eller myrdet, og alle dem, der faldt i Kamp den 29. August og senere, og udtaler vor inderligste Deltagelse med deres Efterladte, opfordrer vi hele det danske Folk i By og paa Land til at højtideligholde den 29. August ved 2 Minutters Stilhed Kl. 12. Roligt og værdigt vil vi mindes vore Faldne og Indespærrede. Vi vil bekræfte Viljen til med uformindsket Styrke at besvare Tyskernes Overgreb med enige og beslutsomme Modangreb og sejgt holde ud, hvad der end sker, til vort Fædreland paany er frit og uafhængigt.

mange Gange har Tyskerne søgt at bluffe os med Krenchels eller Høyers falske Pro-paganda, og hver Gang har vi gennemskuet dem. Lad det blive ligesaa denne Gang. Giv dem ingen Chance paa Tirsdag. Spar Kræfterne til den Dag, der for Alvor bliver kaldt, og lad os følge DANMARKS FRIHEDSRAAD i Opfordringen til kun at markere Dagen med

Danmarks Frihedsraad har sendt General de Gaulle følgende Hilsen: „Danmarks Frihedsraad sender en begejstret Lykønskning til General de Gaulle som Repræsentant for det franske Folk, der nu Side om Side med vore store allierede befrier sig for de tyske Lænker. Befrielsen af Paris har vakt stor Jubel i Danmark, hvor vi beundrer den storslaaede Disciplin og Slagkraft hos de franske Indenrigs-Styrker, som vil være et stort Forbillede for os."

KOMMUNIKÉ NR. 1 FRA DANMARKS FRIHEDSRAAD Lørdag den 16.-9.-1944.

Vore Styrker har i de sidste Uger udført en Række Angreb paa Jernbanelinier, tyske Transporter, Biler og Skibe i Jylland, hvorved der er bragt Forstyrrelser i de tyske Trop-pebevægelser. Flere danske Statsborgere, der virkede som Angivere i tysk Tjeneste, er blevet uskadeliggjort, og en Del Vaaben er blevet frataget Sabotagevagter ved krigs-industrielle Virksomheder.

Samtidig er der imidlertid røvet Vaaben fra dansk Politi og Materiel fra Det danske Luftværn og CB-Styrkerne, og nogle tilsyneladende tilfældige tyske Militærpersoner er blevet nedskudt paa Gaden. Disse Handlinger er ikke udført af vore Styrker, og meget tyder paa, at Røverierne foretages af nazistiske Elementer, der forbereder sig paa Borgerkrig. Frihedsraadet advarer herved bestemt enhver Dansker mod at deltage i saadanne Handlinger. Dels kan de fremkalde tyske Modforanstaltninger, som ikke er ønskelige for Tiden, dels svækker de vort Politis Muligheder for Beskyttelse af danske Interesser.

I Krigens nuværende Fase skal Frihedsbevægelsen gøre sin Indsats og Folket opfylde sin nationale Pligt gennem Sabotage mod ganske bestemte, fastlagte Maal, og ved systematisk at undergrave al tyskdirigeret Virksomhed. Vi opfordrer de danske Frihedskæmpere til disciplineret og taalmodigt at afvente Signalet til Aktion. (Slut)

Samme Dag offentliggjordes i (det illegale) „Information" følgende:

I Tilslutning til Raadets Meddelelse om Udsendelse af regelmæssige Kommunikeer opfordres alle Grupper til at indsende Rapport om enhver Kamphandling straks efter, at den er foretaget. Rapporten skal indeholde Oplysning om: 1) Dato, 2) Klokkeslet, 3) Maal, 4) Antal Deltagere, 5) Anvendt Stof eller Vaaben, 6) Resultat.

Rapporten afgives ad sædvanlig Vej, eventuelt gennem Inf. NN, og skal være os i Hænde senest hver Mandag Morgen omfattende foregaaende Uge indtil og med Lørdag. Ved Stikkerdrab indsendes Beretning uden Mærke med Bemærkning om An-klagen. Alle Frihedskæmpere maa være interesseret i, at Beretningerne bliver saa fuldstændige og hurtige som muligt, da Kommunikéerne skulde omfatte al organiseret Virksomhed og derved afgrænse Provokationer og nazistiske Overfald m. m. Danmarks Frihedsraad.

DANMARKS FRIHEDSRAAD har i Dag dekreteret landsomfattende Proteststrejke, va-rende til Mandag Klokken 12. Meddelelsen har følgende Ordlyd:

 „I Løbet af Fredagen den 15. September har Tyskerne ført 197 Danskere fra Frø-slevlejren til Tyskland. Dette er et groft Løftebrud. Frøslevlejren blev indrettet paa et tysk Tilsagn om, at alle danske Fanger i Tyskland skulde overføres hertil. Ikke alene blev dette Løfte svigtet, men det modsatte er nu sket. Den sønderjydske Befolkning har i retfærdig Harme besvaret Nazisternes Overgreb ved straks at nedlægge alt Arbejde. I Løbet af faa Timer har Strejken bredt sig op gennem Jylland.

DANMARKS FRIHEDSRAAD opfordrer hele det danske Folk til at slutte op i Protest mod denne vilkaarlige Voldshandling.

Alt Arbejde i By og paa Land, i Fabrikker, Værksteder, Kontorer og Butikker skal ophøre, Sporvogns- og Biltrafik skal standse. Af Hensyn til Landets Befolkning bør dog Jernbanetrafik og Telefontrafik og Forsyningen med Vand, Gas, Elektricitet, Mælk og Brød holdes i Gang. Undgaa enhver Form for Uroligheder og Opløb. Lad enhver Provokation ubesvaret.

Atter skal det danske Folk vise de nazistiske Undertrykkere, at vi solidarisk slutter op om dem, der har kæmpet for vort Lands Befrielse. Danmarks Frihedsraad.

Tyskerne har i Dag, Tirsdag den 19. September 1944, i Ly af en falsk Luftalarm, afvæbnet og interneret det danske Politi. Samtidig er en Række offentlige Bygninger blevet besat af tysk Militær. Herunder Kongens Residens, Amalienborg, der forsvaredes af Politiet og Civilbefolkningen i Forening i flere Timer. Ogsaa adskillige Politistationer ydede langvarig Modstand. Hvilke yderligere Indgreb, der er foretaget fra tysk Side er os paa dette Tidspunkt endnu ubekendt. Den københavnske Befolknings Svar var en øjeblikkelig Nedlæggelse af alt Arbejde. Oplysninger om Provinsen foreligger endnu ikke, men vi er overbevist om, at ogsaa hele det øvrige Land enigt vil protestere. Vi forstaar fuldtud denne Reaktion mod det oprørende Indgreb i vort Samfundsliv. Men DANMARKS FRIHEDSRAAD understreger, at Tiden for aaben Kamp endnu ikke er inde. Det vilde passe Tyskerne godt om den danske Modstandsbevægelse, i Forbitrelse over det, der er sket, lod sig lokke frem paa dette tidlige Tidspunkt. Men vi vil ikke spille Tyskernes Spil. Derfor paalægger vi vore Styrker at forholde sig i fuldstændig Ro. Vi opfordrer Befolkningen til at FORTSÆTTE GENERALSTREJKEN INDTIL TORSDAG MORGEN. Undgaa Opløb — hold Dem saa vidt muligt borte fra Gaderne.

Naar Arbejdet genoptages, maa enhver dansk Borger i endnu højere Grad end før føle det som sin nationale Pligt at modarbejde alle tyske Forordninger og lægge Udnyttelsen af Landet i tysk Krigsøjemed de størst mulige Hindringer i Vejen.

De tyske Indgreb den 19. September er Kulminationen af en lang Række syste-matiske Brud paa Aftalerne mellem tyske og danske Myndigheder. Derfor maa enhver Form for dansk-tysk Samarbejde nu bringes til Ophør.

Vi opfordrer det danske Folk til at udvise Ro og Disciplin, indtil Signalet til aaben Kamp bliver givet.

Tirsdag den 19. September 1944. Danmarks Frihedsraad.

22.-9.-44. Opraab til det danske Folk i Anledning af Politiets Deportation. Ikke Tiden for aaben Kamp. Opfordring til Befolkningen om selv at opretholde Ro og Orden. Den Del af Politiet, der er flygtet, opfordres til at gaa ind i illegalt Arbejde.

1700 tilfældigt udvalgte danske Politifolk er den 20. ds. blevet deporteret til Koncen-trationslejr i Tyskland. Den tyske Politigeneral Pancke har i et Opraab forsøgt at

undskylde denne Voldshandling ved at paastaa, at det danske Politi med Vilje undlod at gribe ind over for „Mord, Sabotage og Forbrydelser". Men Sandheden er, at det danske Politis Ledelse straks efter 29. August 1943 erklærede, at det ikke vilde eftersøge Personer, som det risikerede at skulle udlevere til Tyskerne. Og Tyskerne har ved Magtbud hindret vort Politi i at opklare den lange Række Mord og Ødelæggelser, der er forøvet af Schalburgfolk og tyske Nazister under Besættelsesmagtens Beskyttelse. Denne Kendsgerning har længe krænket det danske Folk og var medvir-kende til den Harme, Politiets Internering og Deportation udløste. Det er forstaaeligt, at mange danske ønskede at give deres Protest over for Tyskerne Udtryk gennem en Forlængelse af Strejken, der i Tirsdags udbrød i store Dele af Landet.

MEN TIDEN TIL AABEN KAMP ER ENDNU IKKE INDE, og DANMARKS FRIHEDSRAAD slog derfor fast, at Strejken skulde ophøre Torsdag Morgen. Raadet takker alle danske Borgere for den Forstaaelse og Selvtugt, de har lagt for Dagen, ved enigt at følge vore Paroler. Det giver Vished for, at de ogsaa vil følge os den Dag, det sidste, afgørende Slag skal rettes mod vore Undertrykkere.

Ved at berøve Landet dets Politi har Tyskerne aabnet Vejen for Uorden og Retsløs-hed. Vi maa alle staa sammen for at undgaa, at dette bliver Resultatet.

FRIHEDSRAADET OPFORDRER ENHVER DANSKER TIL VED SIN PERSONLIGE FÆR-DEN OG AGTPAAGIVENHED OVERFOR ANDRES AT BIDRAGE TIL OPRETHOLDELSEN AF RETSORDENEN.

Det gælder i det store som i det smaa. Enhver bør undlade Overtrædelser af Politi-vedtægt og Færdselsregler, og bekæmpe Indbrud, Overfald og Hærgen. Vi opfordrer Borgerne til i saa vid Udstrækning som muligt at danne lokale Vagtværn i Kareer, paa Villaveje o.s.v. Den sorte Børs maa ikke faa frit Spil — hold Dem væk fra den. Ingen Handlende maa udnytte Situationen til uberettigede Prisstigninger. Det er unational Handling at benytte sig af den Nødsituation, Tyskerne har skabt, og alle, der prøver at gøre det, vil være hjemfalden til skærpet Straf, naar der atter er Lov og Ret i Landet.

Lad os vise os selv og Verden, at vi er et Retssamfund, der paa egen Haand kan opretholde Disciplinen, efter at Tyskerne har fjernet Rettens lovlige Haandhævere.

Store Dele af den danske Politistyrke har ved Flugt unddraget sig Internering. Vi opfordrer de flygtede til at holde sig „under Jorden" her i Landet. Der er Brug for deres Indsats i Frihedskampen. Tyskerne vil utvivlsomt prøve at indføre en Ordning, hvorved Politiets Tjenestemænd indtræder i Tjenesten under tysk Kommando. Vi opfordrer Politiet til ikke at melde sig til en saadan Tjeneste. Det er at gaa i Tyskernes Sold. Søg sammen og behold Vaabnene.

HELE BEFOLKNINGEN SKAL HJÆLPE VORE BETJENTE TIL AT HOLDE SIG FRI AF TYSKERNES KLØR.

Det Brud paa Folkeretten og Moralen, Tyskerne har begaaet ved at sætte vor Politi-styrke ud af Spillet og føre et Par Tusinde danske bort fra Landet, er saa groft, at man maatte vente et kraftigt Svar fra Landets ledende Myndigheder, Departementschefer-ne. En af deres Embedsmænd, Sekretær Hvorslev, er blevet skudt hensynsløst ned under sit Arbejde, en af deres Kolleger, Departementschef Ejvind Larsen, sidder i tysk Fængsel, klare Overenskomster, der er indgaaet mellem Udenrigsministeriet og Dr. Best er blevet brudt, og Tyskerne har berøvet Administrationen Muligheden for at ud-øve selvstændig dansk Retsmyndighed. Dermed er Grundlaget for Departementschef-styrets hidtidige Forhold til Besættelsesmagten faldet bort, og det havde været værdigt og naturligt, om Departementscheferne havde markeret dette ved at nægte at fungere videre. Det danske Folk vil føle sig dybt skuffet over, at dette ikke er sket. Den 22. Sep-tember 1944. Danmarks Frihedsraad.

KOMMUNIKÉ NR. 2 FRA DANMARKS FRIHEDSRAAD

I Tiden 10.-9.—23.-9.-1944 har vore Styrker foretaget en lang Række Angreb paa Jernbaner og andre krigsvigtige Maal. Af disse Angreb skal følgende nævnes:

Den 11.-9. Afsporing af tysk Transporttog Syd for Løgstør, 1 Lokomotiv og flere Vog-ne beskadigedes.

Den 15.-9. Ødelæggelse af Spor og Sporskifter 6 Steder i Jylland. Ødelæggelse af Tankvogn med 12.500 Liter Benzin ved Silkeborg. Sprængning og Afbrænding af 3 tyske Diesellokomotiver paa Baneterrainet ved Aalborg. Ødelæggelse af Transformator ved Aarhus Nordhavn, saaledes at Strømtilførselen til det for Fjenden arbejdende Værft Derby blev afbrudt. Værftet vil i lang Tid kun kunne arbejde med betydeligt ned-sat Kraft. Ødelæggelse ved Sprængning af den tyske Radio-, Telefon- og Telegraf-station paa Vesterbro i Aalborg. Dette Angreb lettedes ved, at de tyske Poster sov.

Den 16.-9. Sprængning af talrige Sporskifter i Sønderjylland. Sprængning af et 30 Meter under Jorden beliggende, stærkt bevogtet Benzindepot ved Aalborg. Total-ødelæggelse af Universalfabrikkerne i Aarhus. Disse Fabrikker tilvirkede Dele til Am-munition. Sprængning af den tyske Radiostøjsender paa Bejsebakken ved Aalborg. Senderen var anbragt i en Barak, der laa indenfor et stærkt bevogtet Omraade, der var omgivet med flere Pigtraadshegn.

Den 17.-9. Sprængning af den tyske Kraftstation Øst for Limfjordsbroen i Aalborg. Stationen, der var stærkt bevogtet, vil først kunne komme i Gang igen om ca. 2 Maaneder.

Den 16.—23.-9. Ca. 15 Angreb paa Jernbaner i Jylland. Et enkelt Sted kom det til Ildkamp. Vore Tab var 2 saarede, ingen fangne. Vore Styrker har efter Ordre undladt at gribe ind under Begivenhederne den 19. ds. og følgende Dage. Danmarks Frihedsraad.

DANMARKS FRIHEDSRAAD beder Bladene optage og sprede følgende Udtalelse:

„Alt tyder paa, at Tyskerne for Øjeblikket under Politigeneral Panckes Ledelse er interesserede i at skabe nye Konfliktsituationer i Danmark. Deres Formaal er dels at lokke Modstandsbevægelsen for tidligt frem i Lyset, dels at søge Folkets Moral knækket ved voldsomme Repressalier. Tyskerne vil ikke vige tilbage for selv at fremkalde Uroligheder ved Hjælp af Provokationer. Det blev bl. a. forsøgt ved Afslutningen af den sidste Strejke. Men vi maa ikke lade os provokere.

Vi skal gøre alt for at svække Fjenden, men ikke unødigt skade os selv.

Frihedsraadet paalægger sine Lokalkomiteer og andre organiserede Grupper at søge Bekræftelse paa Strejkeparoler, som udspredes inden for deres Omraade, og at finde Udveje til paa betryggende Maade at oplyse Befolkningen om, hvorvidt de er fal-ske eller ægte. 29.-9.-1944. Danmarks Frihedsraad."

KOMMUNIKÉ NR. 3 FRA DANMARKS FRIHEDSRAAD

I Ugen 21.—28. September har vore Styrker fortsat deres Angreb paa Jernbaner og andre krigsvigtige Maal. Der er i Jylland udført mellem 15 og 20 vellykkede Sabotage-handlinger mod fjendtlige Tog. Disse Sabotagehandlinger har medført langvarige Trafikforstyrrelser til Skade for den fjendtlige Transport af Materiel og Tropper.

Den 2S.-9. ødelagdes Organisation Todts Bygning i Esbjerg. Fire O.T. Folk og en

dansk Forræder blev haardt saaret. I Svendborg sænkede vore Styrker den 2S.-9. en fjendtlig Damper, der netop var færdigrepareret paa Skibsværftet.

Det mordbrænderiske Attentat mod Aarhushallen er selvfølgelig ikke foretaget af danske Styrker.

BEKENDTGØRELSE FRA DANMARKS FRIHEDSRAAD:

„Forskellige Befolkningsgrupper og Institutioner har i den senere Tid krævet, at Frihedsraadet skal give klare Retningslinjer med Hensyn til deres Forhold overfor Tyskerne i givne Situationer. I en Række Tilfælde er Frihedsraadet afskaaret fra offentligt at give sin Mening til Kende, fordi Raadet herved vilde give Fjenden vigtige Oplysninger. De interesserede Parter maa henvises til gennem organiserede Grupper at søge de ønskede Oplysninger hos Raadet. Vi advarer mod at slaa sig til Taals med Formodninger og Rygter om Raadets Stilling. Et direkte Svar vil altid kunne skaffes til Veje paa betryggende Maade, og Afgørelser bør udskydes, til det foreligger.

For at hindre Usikkerhed og Splittelse opretter Raadet for Tiden i alle større Byer Lokalkomiteer, der ligesom Frihedsraadet er sammensat af Repræsentanter for alle større Modstandsorganisationer, og som vil formidle Raadets Parole og optræde efter Raadets Retningslinjer i lokale Spørgsmaal.

En Række Forhold, som uden Skade kan drages offentligt frem, er i den senere Tid blevet behandlet i Frihedsraadet, der herved skal redegøre for sin Opfattelse: Tjenestemænd, der ikke er berørt af Tyskernes Politiaktion, bør, som Forholdene ligger i Øjeblikket, fungere videre i det danske Folks Interesse. Men ethvert tysk Forsøg paa Indblanding i danske Forhold maa ubetinget tilbagevises og enhver Forhandling, der tilsigter Genoprettelse af dansk-tysk Samarbejde, maa afslaas. Fra flere Sider er Spørgsmaalet om Afgivelse af Loyalitetserklæring til de danske Myndigheder blevet rejst. Spørgsmaalet er næppe aktuelt, men det maa fastslaas, at enhver Tjeneste-mandsgren kollektivt bør nægte at afgive saadanne Erklæringer.

De Medlemmer af Politi-Etaten, der enten er undsluppet Tyskernes Eftersporing, eller som paa anden Maade er paa fri Fod, maa under ingen Omstændigheder og paa intet Omraade indlade sig paa at genoptage deres Funktioner. Det vilde være For-ræderi overfor deres deporterede Kolleger. Politifolk, der er i Besiddelse af Vaaben, bør ikke aflevere disse til Tyskerne, men søge sammen i Grupper i Overensstemmelse med Raadets Anvisninger den 22.-9.-1944.

Anklagemyndigheden (Rigs- og Statsadvokaturer) har, efter hvad der er oplyst, besluttet at modtage kriminelle Forbrydere, der paagribes af Tyskerne, og vil ved Hjælp af deres eget Personale forfølge de herved indbragte Sager. Denne Holdning maa Raadet tage Afstand fra. Den betyder et dansk-tysk Samarbejde, som dækker over Tyskernes Overgreb mod vort eget Politi. Efterforskningsarbejdet vil uden et dansk Kriminalpoliti komme til at hvile paa de af tysk Politi afgivne Anholdelsesrapporter og vil saaledes blive præget af Vilkaarlighed. Dansk Retsforfølgelse bør fra først til sidst ligge i danske Hænder. Der bør træffes en Ordning, hvorefter Tyskerne afleverer Forbryderne til danske Fængsler, som tilbageholder samfundsfarlige Forbrydere, indtil dansk Retsforfølgning kan finde Sted. Derimod kan Anklagemyndigheden behandle Sager vedrørende Forbrydere, der er paagrebet og indleveret til Fængslerne af danske Vagtværn m. v. De danske Fængselsmyndigheders Funktion bør naturligvis støttes i dansk Interesse.

I Forbindelse med dette Spørgsmaal skal Danmarks Frihedsraad advare mod en Overdrivelse af den Selvtægt, der i den senere Tid har været bragt i Anvendelse. Alle bør bidrage til at hindre, at den udarter. Ved Aflevering til danske Fængsler vil Retfærdigheden overfor dem, der benytter sig af den abnorme Situation, kunne ske Fyldest.

Luftværnene reorganiseres for Øjeblikket paa Basis af Kommunernes Medvirken.

Der maa naturligvis ikke lægges dette Arbejde eller de CB-Organisationer, som udfører Funktionerne, nogen Hindring i Vejen, Tyverier af Luftværnsmateriel, CB-Uni-former o.s v. er ikke udført af vore organiserede Styrker og maa fordømmes.

Fra flere Sider ønskes en Udtalelse om Frihedsraadets Stilling til Radioens Forhold. Man maa præcisere, at den danske Radioledelse og dens Personale arbejder under tysk Tvang. Radioen er et Instrument for den nazistiske Propaganda. Alle Danske, der kan klare sig uden Indtægter fra den tysk-dirigerede Radio, bør nægte deres Med-virken. Forskellen mellem den frie, demokratiske danske Radio og det nuværende tyske Diktatur bør ikke udviskes.

I en Udtalelse af 29.-9.-1944 har Danmarks Frihedsraad advaret mod tyske Provo-kationer. Denne Advarsel skal gentages. Raadet advarer mod at misbruge det Strejke-vaaben, der har vist sig saa effektivt i Modstanden mod Besættelsesmagten. Hvor Raadet eller dets Lokalkomiteer finder det nødvendigt at proklamere Strejker, vil det udtrykkeligt blive nævnt, hvilke Funktioner der skal undtages. Bortset fra de udtrykkeligt nævnte Undtagelser skal alle slutte op om Strejken. 6.-10.-1944. Danmarks Frihedsraad.

KOMMUNIKÉ NR. 4 FRA DANMARKS FRIHEDSRAAD

I Tiden 2.—10. Oktober har vore Styrker i Jylland efter Ordre fortsat Forstyrrelses-sabotagen mod krigsvigtige Maal. Saaledes blev d. 2.-10. 4 Lokomotiver, der skulde afleveres til Fjenden, ødelagt. Den 3.-10. ødelagdes 13 Artilleritraktorer paa Aarhus Godsbanegaard. Den 7.-10. afsporedes et fjendtligt Troppetog, 20 Vogne kørte sammen i en Bunke, og der foraarsagedes 4 Dages Forsinkelser paa den paagældende Jernbanelinie. Den 10.-1Q. sænkedes en fjendtlig Damper i Aarhus Havn. Samme Dag ødelagdes følgende fjendtligt Materiel i Aarhus: En Gravko, en Montagekran, en paa Jernbane indladet Motorbaad samt et Flaktaarn. Udover de her nævnte Aktioner er der foretaget talrige Angreb paa Jernbaner. Terrorangrebene paa danske Persontog samt de meningsløse Ødelæggelser af private Huse og Virksomheder, der udelukkende arbejder for danske Interesser, er ikke foretaget af danske Styrker. Danmarks Friheds-raad.

ANG. ØDELÆGGELSE ELLER FJERNELSE AF FOLKEREGISTRE O.L.

Der er i den seneste Tid rundt om i Landet ødelagt eller fjernet en Del Folkeregistre. I en Række Tilfælde er Aktionen foretaget af Modstandsbevægelsens organiserede Styrker, i andre Tilfælde af ukendte Personer. Overalt er der utvivlsomt handlet ud fra de bedste og mest velmente Motiver, idet man mente at skade Tyskerne og gavne Modstandsbevægelsen, og i en Række Tilfælde — men dog næppe i alle — synes det, som om man har naaet Hensigten.

Da en saadan Ødelæggelse eller Fjernelse af Folkeregistre imidlertid ikke kan siges i Almindelighed at skade Tyskerne, hvorimod Savnet af Registrene daglig lægger de største Hindringer i Vejen for Fortsættelsen af dansk Administration, paalægger DAN-MARKS FRIHEDSRAAD hermed alle ansvarlige Ledere af Modstandsgrupper saavel som Enkeltpersoner ogsaa i dette Forhold at bevare Hovedet koldt og ikke lade sig rive med til uoverlagte Handlinger.

I alle Tilfælde, hvor Spørgsmaal rejses om Ødelæggelse eller Fjernelse af et Folke-register, er det de ansvarlige Lederes Pligt nøje at overveje, om de Fordele, man mener at opnaa ved Aktionen, opvejer de Vanskeligheder, der beredes dansk Admini-stration og derigennem paa mange Omraader hele Folket. Danmarks Frihedsraad.

KOMMUNIKÉ NR. 7 FRA DANMARKS FRIHEDSRAAD

I første Halvdel af December Maaned har vore Styrker fortsat Bekæmpelsen af de tyske Tropper her i Landet ved Angreb paa Jernbaner, Skibe og Fabriker, der arbejder for Fjenden. I Jylland har Angrebene fortrinsvis været rettet mod Jernbanerne.

Paa Fyn har store Styrker med Held grebet ind mod den tyske Levnedsmiddel-forsyning. Saaledes blev Eckhoffs Konservesfabrik, der allerede under den forrige Krig gjorde sig bemærket ved store Leverancer af tildels fordærvede Konservespartier til Tyskland, og som under denne Krig udelukkende har arbejdet for Fjenden, helt ødelagt. Odense Konservesfabrik, der ikke leverer direkte til Tyskerne, men hvis Varer gennem forskellige Mellemmænd lander hos Tyskerne, fik Maskinerne ødelagt. Paa Odense Eksportslagteri blev et Lager paa 150 Tons Kødkonserves, der var solgt til Tyskerne, ødelagt.

Paa Sjælland har vore Styrker bl.a. sænket to danske Toldkrydsere, som Tyskerne havde beslaglagt. I København blev bl. a. følgende Fabrikker, der arbejder for Fjenden ødelagt: Fabriken „Asra" ved Køgevejen, Bohnstedt-Petersens Fabrik i Sundkrogsgade samt Standard Electric. Der har endvidere været ført et Angreb paa Flyvepladsen ved Lundtofte, hvorved 5 Sommerfolk blev dræbt. Danmarks Frihedsraad.

En Række Mennesker har i den sidste Tid modtaget en Skrivelse af følgende Ind-hold: - „Da det fra forskellige Sider er kommet os for Øre, at De ved flere Lejligheder har vist Interesse for visse Grene af illegalt Arbejde, som De ikke har noget med at gøre, maa vi henstille kraftigt til Dem om at holde Dem til Deres eget Arbejde og ikke vise Nysgerrighed overfor andres, da dette er mod Principperne for illegalt Arbejde. De skal nok faa Besked om Tid og Sted, naar der i den afgørende Indsats er Brug for Deres Hjælp. December 1944. Danmarks Frihedsraad."

l denne Anledning ønsker DANMARKS FRIHEDSRAAD at udtale, at Skrivelsen er et Falsum. Den er ikke udsendt af DANMARKS FRIHEDSRAAD, ligesom man heller ikke har bemyndiget nogen Gruppe eller Enkeltpersoner til at udsende saadanne Skrivelser i Raadets Navn. Meningen med Skrivelsen er muligvis den bedste, men den Maade, hvorpaa den er affattet, og hvorpaa den distribueres, er ikke i Overensstemmelse med Frihedsraadet. Danmarks Frihedsraad.

Tyskerne har i den seneste Tid ved at udsprede Rygter om, at det er Friheds-bevægelsens Styrker, som foretager de mange Overfald og Røverier, søgt at drive en Kile ind i det danske Folks enige Modstandsvilje.

DANMARKS FRIHEDSRAAD ønsker i den Anledning at udtale, at Frihedskampen selvfølgelig ikke financieres ved Ran og Røverier, at der indenfor de væbnede Styrker haandhæves en meget streng Disciplin, samt endelig at ethvert Forsøg paa at anvende de udleverede Vaaben til andre Formaal end Modstandskampen vil medføre øje-blikkelig Fratagelse af Vaabnene samt Udstødelse af Modstandsbevægelsens Rækker.

Det skal saaledes ikke lykkes Nazisterne at lægge Skylden for Sommer- og Schal-burgfolkenes tøjlesløse Ugerninger over paa Modstandsbevægelsens Folk. DANMARKS FRIHEDSRAAD fordømmer paa det skarpeste den om sig gribende Opløsning af Rets-tilstandene i vort Land, som er et Led i den tyske Undertrykkelse, og medvirker med alle de Midler, der staar til vor Raadighed, til Bekæmpelse heraf. December 1944. Dan-marks Frihedsraad.

KOMMUNIKÉ FRA DANMARKS FRIHEDSRAAD

Den danske Modstandsbevægelses Styrker har siden Nytaar forstærket Kampen mod Fjenden, idet det har været Maalet at vanskeliggøre alle tyske militære Bevægelser her i Landet samt at hæmme den tyske Krigsproduktion mest muligt.

I Jylland har der trods øget fjendtlig Bevogtningsvirksomhed været foretaget talrige resultatrige Angreb paa Jernbaner. Der har endvidere været foretaget Ødelæggelse af Reparationsmateriel, saaledes at Etablering af sprængte Skinner, Skiftespor m. v. er blevet betydelig vanskeliggjort.

Ud over Jernbanesabotage har vore Styrker i Jylland rettet Angreb mod fjendtlige Radiostationer samt mod den tyske Fjernskrivercentral og Relaisstation i Handels-bankens Kælder i Aarhus. De tyske Installationer blev totalt ødelagt.

En den 4.-1. stedfunden Ildkamp mellem tyske Grupper indbyrdes Syd for Horsens

har i Radioen fejlagtigt været omtalt som en Ildkamp mellem danske og tyske Styrker. Paa Fyn har der været foretaget forskellige Angreb mod tyske Virksomheder. Endvidere har vore Styrker paa Flyvepladsen ved Beldringe under en tysk Luftværns-øvelse sprængt 6 Gravkøer og 7 Tipvognslokomotiver samt beskadiget en Bro.

Paa Sjælland har danske Styrker blandt andet ødelagt den fjendtlige Pejlestation ved Vipperød. Aktionen fandt Sted Nytaarsaften. Vagtmandskabet, der festede i Vagt-lokalet, blev overrumplet og afvæbnet, hvorefter alle tre Pejletaarne blev sprængt og afbrændt.

I København har vi øget Fabrikssabotagen betydeligt, idet Angrebene har været rettet mod Maskinfabrikker og Automobilværksteder, der arbejdede for Fjenden. Det er derved lykkedes i betydelig Grad at begrænse Tilvirkningen af de tyske Terrorvaaben her i Landet. Blandt de talrige vellykkede Aktioner skal særlig Angrebet paa Torotor, der fremstillede vigtige Dele til V 2, nævnes. Danmarks Frihedsraad.

KOMMUNIKÉ FRA DANMARKS FRIHEDSRAAD

Samtidig med de Allieredes Vinteroffensiv har vore Styrker forstærket deres Akti-vitet mod Fjenden.

Trods vanskelige Forhold er det lykkedes Modstandsbevægelsen at sinke og vanskeliggøre tyske Jernbanetransporter i Jylland og paa Fyn meget betydeligt. Paa Fyn bevirkede Jernbanesabotagen f. Eks., at det tog Tyskerne ca. 8 Dage at køre 3.000 Mand fra Nyborg til Lillebæltsbroen. Som et Led i Arbejdet paa at vanskeliggøre tyske Jernbanetransporter har man ved Angreb paa Fabriker i Jylland, paa Fyn og i Kø-benhavn standset Fabrikationen af Hjertestykker og Tunger til Sporskifter. Stands-ningen af Fabriker, der deltager i den tyske Krigsproduktion, har været fortsat med uformindsket Energi. Paa Fyn har danske Styrker brændt en Heinkel 111. Endelig har man i flere Tilfælde frataget Fjenden Vaaben, Motorvogne og Autogummi. Danmarks Frihedsraad.

DANMARKS FRIHEDSRAADs Lokalkomité for Odense har udsendt følgende Opraab:

De Provokationer, der Tirsdag Morgen tog deres Begyndelse med den bestialske og meningsløse Nedskydning af en Række ansete Odense-Borgere, og som Natten til Tors-dag fortsattes med Bombeattentater i den indre By, har vakt den dybeste Harme hos os alle. Afgrunden aabner sig ubønhørligt for Tyskerne, og deres forbryderiske Haandlangere. I deres Desperation søger de at rive alt med sig i et Kaos af Blod og Ødelæggelse — i et sidste Haab om, at det skal lykkes dem at skræmme det danske Folk og lokke Modstandsbevægelsen frem til Aktion, før det Tidspunkt er inde, som er bedst egnet til det endelige og afgørende Slag.

Men de vil lide det samme Nederlag nu som før. Vi ved alle, at Dødsdommen over det tredie Rige er afsagt, og med den rolige Vished herom afventer vi den Dag, da Signalet til Kampen bliver givet. Nazistiske Provokationer skal ikke bringe os ud af Fatning, men kun bestyrke vor Vrede og samle os om den Ledelse, som har manifesteret sig i DANMARKS FRIHEDSRAAD. — Fra dette og dets Lokalkomité venter vi Parolen. Naar den kommer, handler vi, ikke før. Vis Ro og Disciplin. Lyt ikke til falske Rygter om Strejke eller lignende. De kan være udspredt af nazistiske Elementer.

Naar Parole udstedes af DANMARKS FRIHEDSRAAD eller dettes Lokalkomité, vil den gennem Radio eller paa anden Maade foreligge saadan, at der ikke kan herske Tvivl om dens Rigtighed. Danmarks Frihedsraads Lokalkomité for Odense.

I Efteraaret 1944 udsendte Danmarks Frihedsraad Besked til Lokalkomiteerne om — saavidt muligt i Samarbejde med det lokale Politi — at udarbejde Kartoteker over føl-gende Personer, der øjeblikkelig maa interneres paa D-Dagen:

1. Samtlige Medlemmer af nazistiske Organisationer (DNSAP, Vilfred Petersens Par-ti o.L). NB. At være Medlem af en nazistisk Organisation er i og for sig ikke en strafbar Handling, men Sandsynligheden for, at Medlemmer af nazistiske Organisationer har begaaet strafbare Handlinger, er saa stor, at man straks maa sikre sig deres Personer og undersøge deres Forhold.

ANHOLDELSE AF SIGTEDE OG MISTÆNKTE PERSONER

I. Formaalet.

Anholdelser skal ske paa en for det danske Samfund værdig Maade. Overfor Perso-ner, der skal anholdes, maa Vaabenmagt kun anvendes i Tilfælde af nødvendigt Selv-forsvar, eller for at gennemføre en ubetinget nødvendig Anholdelse eller for at opret-holde en saadan. Om enhver Vaabenanvendelse skal der ske Indberetning.

II. Hvem skal anholdes.

A. Anholdelserne foretages paa Grundlag af de foreliggende Oplysninger. For hver Person udfærdiges 2 Kartotekskort.

a). Det ene Kort bevares i et stort Fælleskartotek for hele Landet. Dette Kartotek er ordnet alfabetisk. Kartoteket maa til sin Tid bero paa et Sted, hvortil telefonisk Henvendelse let kan ske, idet det maa forventes, at der kommer mange Forespørgsler, saavel fra de Politifolk, der foretager de egentlige Afhøringer, som fra Politifolk, Anholdelsesgrupper m. fl., der arbejder i Marken. Saafremt Folkeregistret i København bestaar til den Tid, vil det være et godt Ekspeditionssted, — naar de eventuelle større Kamphandlinger er forbi. b). Det andet Kartotekskort afleveres til sin Tid paa det Sted i Afsnittet, hvorfra Anholdelserne skal sættes i Aktion, jfr. V og VI.

B. Det maa paaregnes, at et større Antal Personer vil føle sig truede, og derfor vil henvende sig for at opnaa Beskyttelse. Disse Personer maa man tage sig af, til deres Forhold er undersøgt, og der er draget Omsorg for deres Sikkerhed.

III. Opsamlingssteder for Anholdte m. fl.

Til Opsamlingsstederne maa udpeges egnede Bygninger, der ved Krigens Ophør er uden tysk Belægning. Opsamlingsstedet maa tillige være Mødestedet for de Styrker, der skal deltage i Anholdelserne, jfr. Pkt. V. Skoler vil i Hovedsagen være at fore-trække, idet disse i Reglen er lette at isolere; de har det fornødne Antal Rum til Op-hold, Afhøringer m. v., der er gode Toiletforhold og Mulighed for Etablering af nødtørf-tig Forplejning. I Skolegaarden vil der være Plads til de nødvendige Køretøjer.

IV. Oplysning til Befolkningen under Akionen.

a. Radio. For at undgaa unødigt Tab af Menneskeliv bør der gives Befolkningen Meddelelse i Radioen om Aktionen, dens Formaal, hvem den omfatter, samt om at enhver, der føler sig truet, kan melde sig paa nærmere angivne Steder. Befolkningen maa opfordres til at bistaa Myndighederne med Oplysninger. Der advares mod at del-tage i selvbestaltet Justits.

b. Højttalervogne. Forinden Aktionen i de enkelte Omraader gives Underretning til Befolkningen, der opfordres til at bistaa med Oplysninger. Personer, der føler sig truet, opfordres til at melde sig. Det meddeles samtidig, at Personer, der skal anholdes, vil blive stillet for en Dommer, og man advarer de paagældende indtrængende mod at sætte sig til Modværge.

c. Da Aktionen formentlig vil strække sig over længere Tid, gentages Opfordringer og Advarsler i Dagspressen, for saa vidt Aviser udkommer.

d. Plakater opslaas med Indhold som foran.

V. Aktionens Tilrettelæggelse.

I Overensstemmelse med den taktiske Plan for Omraadet udpeges egnede Møde-steder for Personalet; dette Mødested er endvidere Opsamlingssted.

a. Personalet. Dette stilles dels af særligt uddannede Anholdelsesgrupper, dels af Or-denspolitiet, saaledes at der med hver Gruppe følger en uniformeret Politimand. End-videre stilles der de nødvendige Styrker af Ordenspolitiet til at foretage Afspærringer inden for de Omraader, hvor Husundersøgelser finder sted.

2. Alle Danske, der under den ene eller den anden Form er gaaet direkte i tysk Tjeneste — som Medlem af et af Frikorpsene, Organisation Todt, tysk Politi, som Marinevægtere el. lign.

3. Alle, der uden at være direkte ansat af Tyskerne, har optraadt som Stikkere.

4. De, der maa befrygtes ellers at blive Ofre for privat Lynchjustits.

5. Tyske Krigsforbrydere, d.v.s. de Tyskere, der har gjort sig skyldige i umenne-skelig, mod Haagerkonventionen stridende Optræden under Besættelsen. Det drejer sig her om en midlertidig Internering. Frihedsraadet har udarbejdet fuldstændige Lovforslag, hvorefter en Række Kategorier af Personer, der er optraadt som Landsfor-ræddere eller daarlige Landsmænd, vil være at straffe. Dette bliver det til sin Tid en lovlig Regerings Opgave at gennemføre.

En Fortegnelse over de, der maa interneres øjeblikkeligt ved Landets Befrielse, fal-der ikke uden videre sammen med de, der kan straffes efter saadan Lov. Den foreløbige Internering omfatter kun de, der

1. enten en Fare for den kæmpende Front og Borgernes Sikkerhed i Landet, eller

2. som selv kan befrygtes at blive udsat for Lynchjustits, Værnemagere, „Felt-madrasser" o. lign. falder saaledes normalt ikke ind under dem, m.v. skal foretages. Endelig møder den Del af Kriminalpolitiet, der skal foretage den egentlige Afhøring af Anholdte m. fl., samt senere foretage Ransagning paa Bopæl m. v.

b. Materiel. Til Mødestedet maa der hurtigst muligt kunne dirigeres det nødvendige Antal Vogne, dels større Vogne til Transport af Styrker, dels mindre Vogne til Transport af Anholdte. Der maa raades over Højttaleranlæg. Bespisning maa hurtigt kunne etableres. Combibaarer fra Statens civile Luftværn, eller anden egnet Sengeplads maa hurtigt kunne fremskaffes til Brug for Anbringelse af Anholdte og til Brug som Hvilested for evt. syge Personer.

c. Lægetilsyn. Til Opsamlingsstederne bør der knyttes en Læge samt nogle Syge-plejersker — ogsaa af Hensyn til »foregiven« Sygdom.

d. Anholdelsesgrundlaget. Inden for hvert Afsnit ordnes det under II. A. b. omtalte Kartotek alfabetisk inden for de enkelte Gader.

VI. Anholdelsesaktionens Iværksættelse.

Lederen af Aktionen inden for Afsnittet tilrettelægger efter forudgaaende Aftale med Lederen af Kriminalpolitiet samt Lederen af de særlige Anholdelsesgrupper, hvorledes Aktionen skal tilrettelægges.

Efter forudgaaende Gadeafspærring m.v. af Omraaderne indsættes Anholdelses-grupperne, der bestaar af 5 Mand samt een uniformeret Politimand. Ved større Ejen-domskomplekser indsættes evt. flere Grupper af Hensyn til Afspærring af Køkkendøre, Bagudgange, Baghuse m.v. Politimanden er Gruppens Leder, og han medbringer Kar-totekskort for de Personer, det er paalagt den enkelte Gruppe at søge anholdt.

Med samtlige indsatte Grupper følger en Leder, for saa vidt der er Tale om Stor-aktion. Ved Henvendelsen paa Bopælen gives der højlydt og tydeligt til Lejlighedens Indehaver Meddelelse om, at det er Politiet. Gruppen dækker Politimanden med sine Vaaben. Døre, der ikke aabnes frivilligt, aabnes med den nødvendige Vold. Træffes den Sigtede, noteres dette paa Kortet, og samtidig udfyldes en Anholdelsesseddel. Den Sigtede visiteres straks for Vaaben og føres derefter til Vognen; samtidig med at den Anholdte afleveres til Kriminalpolitiets Opsamlingssted, afleveres Kartotekskort til-ligemed den særlige Anholdelsesnotits.

Træffes andre mistænkelige Personer i Lejligheden, medtages disse, efter at der er skrevet Anholdelsesseddel paa dem. Evt. spørges Hovedkartoteket, jfr. II. A. a.

Naar Aktionen er tilendebragt indenfor det enkelte Omraade, samler Lederen Grup-pen. Melding afgives til Ledelsen af Ordenspolitiets Afspærringsgrupper, hvorefter alle Styrker melder sig tilbage til Afsnittet, til evt. Indsættelse i ny Aktion.

VII. Undersøgelse, Efterforskning m. v.

Den videre Undersøgelse, Efterforskning og Tilvejebringelse af Beviser iøvrigt fore-tages af Kriminalpolitiet, der i nødvendigt Tilfælde kan faa Assistance af Lederen af Ordenspolitiet.

VIII. Aktionen set paa Baggrund af Storbyer og Landsdelene:

A. Storkøbenhavn. Aktionen sker her efter Ordre fra Overledelsen, som tillige paa-byder evt. Spærring af Indfaldsveje m. v., udsteder Færdselsforbud i visse Timer af Døgnet o.s.v. Omraadet Storkøbenhavn inddeles i 6 Distrikter og indenfor hvert Distrikt findes en ledende Politimand, som har Kontakt med Ledere i Afsnittet. Distrikts-ledelsen udpeger de Bygninger m. v., der skal benyttes til Opsamlingssteder m. v,

B. Provinsen. For Storbyernes Vedkommende kan det ske efter samme Retningslinie som for København. Forsaavidt angaar Købstæder og mindre Byer, hvor Styrken er mindre, og hvor alle kender hinanden, maa Aktionen niere afpasses efter de stedlige Forhold.

Side 276

NB. Da netop de mindre Byer og Provinsen vil være usikre Skjulesteder, er der Grund til at formode »Flugt« til Storbyerne, der bør derfor fra alle Byer samles Mate-riale til Hovedkartoteket, jfr. II. A. a. der er Grund til at anholde, og hører ikke hjemme i Arrestationskartotekerne. Værnemagerne vil til sin Tid af en lovlig Regering blive draget til Ansvar og faa deres Straf. Selve Anholdelsen maa foretages af det under Jorden værende Politi, der er en integrerende Del af den danske Modstandsbevæ-gelse, i Samarbejde med andre Modstandsgrupper.

(Bemærk: De meningsforstyrrende sprogfejl i afsnit NB)

Alt Kartoteksmateriale maa af Lokalkomiteerne overgives 1. dels til Landskartoteket i København ( kan sendes med Frihedsraadets Kurer). 2. dels til Regionscheferne (f. Eks. gennem Bylederne) der sammen med Politi-chefen inden for Regionen plan-lægger Arrestationerne. Til yderligere Orientering vedlægges Retningslinier, særligt beregnet for København (se Bilag).

Som almindelig Regel gælder: Kamphandlinger gaar altid forud for Arrestationer. Med dette Forbehold skal Arrestationer foretages straks i Tilslutning til Kampen, saa at al Selvjustits undgaas.

Til Lokalkomiteerne. Det lægges Lokalkomiteerne paa Sinde hurtigst muligt at afle-vere deres Materiale til Hovedkartoteket i København samt til Regionsledelsen. For en Sikkerheds Skyld bør man beholde en tredie Kopi, opbevaret paa et sikkert Sted.

Selve Arrestationen sorterer ikke under Lokalkomiteerne, kun Udarbejdelsen af Materialet, d.v.s. Afgørelsen af, hvem der i Overensstemmelse med de givne Retnings-linier skal arresteres. Naar Fremgangsmaaden er ændret noget - Regions-Politiledel-sen i Stedet for det lokale Politi - skyldes det den Udvikling, der i Mellemtiden har fun-det Sted inden for Politiet. En saadan Regionsledelse som Del af den øvrige Mod-standsbevægelse under Frihedsraadet eksisterede ikke ved Udsendelsen af sidste Meddelelse om Arrestationerne. Danmarks Frihedsraads Arrestationsudvalg.

I det mørkelagte Danmark er der tre forskellige Forhold, som i Øjeblikket er und-draget Offentlighedens Kontrol. For det første den underjordiske Frihedskamp mod den tyske Besættelsesmagt, for det andet denne Besættelsesmagts notoriske Samarbejde med danske Forbrydere, saavel Tyve som Mordere, og endelig for det tredie almin-delige danske Forbrydelser, der er ganske „upolitiske" og desværre er taget saa uhyg-geligt til i Omfang, efter at vi har mistet vort Politi.

Men til Trods for Mørklægningen i Presse og Radio er det danske Folk udmærket i Stand til at sondre mellem disse tre Foreteelser. Tilliden til Frihedsbevægelsen er saa stor, at ingen tænker paa at sammenblande den med Forbrydernes Tyverier og Mord, hvor mange Løgne herom Tyskerne end tvangsindlægger i vor Presse, og omvendt er alle straks klare over, at den lange Række afskyelige Clearing-Mord, lige fra Kaj Munk til Havnedirektør Laub er foretaget af Tyskernes Haandlangere. Frihedsbevægelsen og den øvrige Del af det danske Folk er ganske enige om, at skal man bekæmpe nazis-tiske Tyve og Mordere, da kan man ikke benytte sig af samme forbryderiske Frem-gangsmaade som disse, men maa i alle Ting forvalte vor Retsarv.

Saa meget desto mere beklageligt er det, at Frihedsbevægelsen den sidste Tid har konstateret to Tilfælde af Røveri, foretaget af organiserede Medlemmer af Modstands-bevægelsen. Hvad enten det sker af misforstaaet Patriotisme eller i privat Berigelses-hensigt, er saadanne Handlinger absolut uforenelige med Deltagelse i Frihedsbevæ-gelsen, og der vil derfor blive taget hurtigt og skaanselsløst fat i saadanne Tilfælde. Gerningsmændene til saadanne Røverier vil omgaaende blive skudt.

Det vil ikke være nogen formildende Omstændighed, at de paagældende eventuelt har foretaget Røveriet til Fordel for Frihedsbevægelsen. For det første kan vi ikke

anvende den Slags Metoder, og for det andet har vi modtaget saa mange store og frivillige Bidrag, at vore Grupper aldrig behøver at savne Penge til den nødvendige Kamp. København, den 24. Februar 1945. Danmarks Frihedsraad.

AFLADSHANDEL

Fra flere Grupper indenfor Frihedsbevægelsen er der i den sidste Tid indløbet Beretninger om, at velhavende Personer, som har haft med Tyskerne at gøre, og nu har faaet kolde Fødder, i stigende Omfang søger at købe sig Aflad. I visse Tilfælde foreslaar de rent ud en Handel, idet Frihedsbevægelsen mod en eller anden stor Sum skal forpligte sig til ikke at angribe dem, hverken nu eller efter Besættelsen, i andre Tilfælde — som Regel de værste — er de tilfredse med at faa Lov til at støtte Frihedsbevægelsen med store Beløb uden Klausuler.

DANMARKS FRIHEDSRAAD vil indtrængende advare imod, at Grupper indenfor Frihedsbevægelsen lader sig friste til saadanne Aftaler. Ingen nok saa stærk Gruppe vil kunne tilsikre saadanne Overløbere, at de ikke bliver angrebet og eventuelt straffet efter Krigen, og det vil være kompromitterende og ødelæggende for hele vort Arbejde, om noget af det financieres paa denne Maade. Efter Krigen vil alle fattige og indfly-delsesløse Forrædere blive udleveret uden Skaansel, og det vilde derfor være en alvorlig Krænkelse af vort Folks Retfærdighedssans, hvis de rige Folk med Forbindel-ser kunde købe sig fri. København, den 24. Februar 1945. Danmarks Frihedsraad.

KOMMUNIKÉ FRA DANMARKS FRIHEDSRAAD

Vore Styrkers Kamp i Februar Maaned har holdt Takt med de Allieredes Angreb i Øst og Vest. Med de Midler, som er til Raadighed for Kampen, er Fjenden blevet bekæmpet i stigende Tempo, idet man har ramt ham saaledes, at den Skade, der her tilføjes ham, giver sig Udslag paa de Fronter, hvor han angribes af de Allierede. Jernbanesabotagen har i Jylland og paa Fyn naaet et Omfang som aldrig tidligere — alene i Ugen 4.—11.-2. blev der foretaget over 100 Sprængninger af Skinner og Skiftespor samt 6 Afsporinger af tyske Tog. Derved forsinkedes Transporten af tyske Tropper fra Danmark og Norge til Fronterne, og Bevogtningen af Jernbanelinierne binder store tyske Troppestyrker. Det er saaledes den danske Jernbanesabotages Formaal at supplere de Allieredes Luftangreb paa det tyske Jernbanenet. Fabriks-sabotagen har fortsat i første Række været rettet mod Fabrikker, der fremstiller Dele af Vaaben til den tyske Rustningsindustri, samt mod for Tyskerne arbejdende Automo-bilværksteder.

Med det Formaal at søge Afsendelsen af Kul til de udelukkende for tyske Interesser kørende norske Jernbaner standset, er en Del Kraner blevet ødelagt. En Del af Tys-kerne beslagte Benzintanke er blevet sprængt. Paa Amager er en Natjager blevet ødelagt. Endelig er en Del Vaaben og Motorvogne blevet frataget Fjenden. Danmarks Frihedsraad.

KOMMUNIKÉ FRA DANMARKS FRIHEDSRAAD

Vore Styrker har med Held fortsat Kampen mod Tyskerne. I Jylland fortsætter Jern-banesabotagen til stor Gene for de tyske Transporter. I sidste Halvdel af Februar Maa-ned blev der udført Sabotage paa adskillige Jernbanelinjer hvert Døgn. I et enkelt Døgn forekom endog 8 Linjesprængninger. En Jernbanekran ved Skanderborg, en Vandkran ved Holstebro og et Tog med tysk Materiel er sprængt.

Paa Fyn har vore Styrker afsporet tre tyske Tog, ødelagt Gravemaskiner, Tromler og Lastbiler, der blev anvendt paa Flyvepladsen ved Beldringe. Desuden er to i Svend-borg stationerede Isbrydere gjort uanvendelige for Tyskerne, der vilde benytte dem som Slæbebaade. Paa Sjælland er der øvet Sabotage mod Firmaer, der arbejdede for Tyskerne, og et tysk Ammunitionstog er afsporet. København, den 7. Marts 1945. Dan-marks Frihedsraad.

NORGES FORSYNINGSSITUATION

Den norske Forsyningssituation har - som alle ved - under hele Besættelsen været yderst daarlig. De sidste Efterretninger deroppe fra viser, at den nu er ved at udvikle sig henimod det katastrofale. Selv med de Leverancer, som er sikret udefra, har Norge ikke Brødkorn til mere end en Maaned frem i Tiden, Kartofler findes ikke, Kød kan ikke faas. Sukkerrationerne er kun en Femtedel af de danske, men det har i lang Tid været umuligt at faa selv dette Kvantum frem. Mælk findes kun i yderst begrænset Kvantum til Børn.

Heroverfor staar Danmark som det Land i Europa — selv de neutrale iberegnet — som under Krigen har haft de rigeligste Forsyninger af alle elementære Fødevarer. Hvis der skal være nogen Mening i nordisk Samfølelse — eller blot en Smule almindelig Menneskelighed — saa maa Danmark vise sin tydelige Vilje til at dele med det nødlidende Broderfolk. Det danske Folk har allerede gennem frivillig Norgeshjælp vist dette i ret stort Omfang. Der er saaledes ingen Tvivl om, at vort Folk har forstaaet Nødvendigheden af dette Samvittighedskrav. Vi bør imidlertid under den resterende Del af Krigen og i Tiden efter dens Afslutning gaa et Skridt videre: vi bør ad officiel Vej dirigere meget betydeligere Dele af vor Fødevareproduktion til Norge, selv om det skal koste os en Nedsættelse af vore egne Rationer.

Danmarks Frihedsraad er overbevist om, at en saadan Indsats — der vil blive anset som en ganske selvfølgelig af alle de Nationer, som har baaret Krigens tungeste Byrder — er i fuld Overensstemmelse med vort Folks varmeste Ønsker, og vi opfordrer derfor saavel Befolkningen som de ansvarlige Embedsmænd til at forberede og i videst muligt Omfang allerede, nu gennemføre en saadan omfattende Forsyning til Norge. København, den 12. Marts 1945. Danmarks Frihedsraad.

Køb ikke Sterling i Danmark!

Der er i den senere Tid blevet udbudt betydelige Sterlingbeløb her i Landet. Vi advarer hermed alvorligt imod at købe saadanne Pengesedler. Selv om de eventuelt ikke er falske, stammer de i de fleste Tilfælde fra tyske Røverier i andre besatte Lande, og man vil kunne forvente, at de bliver erklæret ugyldige efter Krigen. København, den 15. Marts 1945. Danmarks Frihedsraad.

OPRAAB FRA DANMARKS FRIHEDSRAAD

I disse Dage paabegynder Tyskerne Anlæget af en ny Befæstningsvold, denne Gang tværs over Nordsjælland. Det vil betyde en yderligere Udplyndring af Landet, idet Arbejde og Materialer naturligvis skal betales af den danske Nationalbank. Men det vil betyde, at umaadelige økonomiske og landskabelige Værdier gaar tabt, idet store Landbrugs- og Skovarealer vil blive ødelagt for lange Tider, maaske for bestandig. Det er af største Betydning, at dette Hærværk forsinkes saa meget som muligt, indtil Tysklands endelige Sammenbrud sætter en Stopper for det.

DANMARKS FRIHEDSRAAD opfordrer alle til at sabotere dette Arbejde som alt Arbejde for Tyskerne. Enhver, som frivilligt bidrager til dette tyske Foretagende som

Entreprenør, Leverandør eller lignende, og enhver Arbejder, der i Haab om større Fortjeneste forlader sit Arbejde for at deltage i Tyskernes Ødelæggelsesværk, gør sig skyldig i en landsforræderisk Optræden og maa regne med, at dette ikke kan undgaa at medføre Konsekvenser. Den 21. Marts 1945. Danmarks Frihedsraad.

Lands Befrielse. Da vil ogsaa det danske Folk yde den Indsats, som forventes af os baade hjemme og ude.

Følg FRIHEDSRAADETs og den allierede Overkommandos Ordrer, naar de gives. Undgaa uoverlagte Handlinger og afvis tyske Provokationer. Tidspunktet for Kampen skal ikke bestemmes af Tyskerne, men af det danske Folk, af Frihedsbevægelsen og vore allierede Forbundsfæller.

Den 9. April 1945 demonstrerer vi Folkets Enighed og Kampkraft, idet vi samtidig ærer og mindes Frihedskampens Ofre ved at lægge kørende og gaaende Trafik, Arbejdspladser, Kontorer og Butikker stille Kl. 12 Middag i 2 Minutter. April 1945. Dan-marks Frihedsraad.

Frihedskæmpere! Danmarks Befrielse staar for Døren. I Løbet af Timer eller Dage vil det blive afgjort, om de tyske Styrker i Danmark erkender Nazismens endelige Neder-lag og kapitulerer eller vælger at gaa ud i en sidste desperat og nytteløs Kamp. Den Krig, Danmark fører mod Tyskland, er os paatvunget ved Nazisternes Overfald paa vort Land og Overgreb mod vort Folk. Vi danske optog Striden, og vort Folk har kæmpet godt, men vi har aldrig ønsket unødig Blodsugydelse og ønsker det heller ikke nu.

Vælger Tyskerne Kampen, da ved vi, I er rede. Hver Mand vil indtage sin Plads og gøre sin Pligt.

Men kommer Fjenden til Fornuft og vælger Kapitulation, da er det lykkeligt, at vort Land spares for yderligere Blodsofre. I vil da optage de Bevogtningsopgaver, I er udset til og hindre alle Repressalier overfor de Slagne. Kun hvis Fjendens Styrker svigter Kapitulationsbetingelserne og sætter sig til Modværge, maa der i Selvforsvar slaas til.

Vi paalægger alle Modstandsgrupper nøje at følge deres Instrukser; hvad enten det kommer til Kamp eller Kapitulation, vil Befrielseskampens sidste Timer kræve endnu større Disciplin og Selvbeherskelse end hidtil. Ingen Gruppe maa gaa til Handling, før Ordren er givet. Frihedskæmpere, Kammerater, vi stoler paa Jer. København, den 3. Maj 1945. Danmarks Frihedsraad,

Allierede Styrker rykker i disse Timer ind over vort Lands Grænser. Omraader af Danmark er allerede blevet befriet. Det er en Selvfølge, at Befolkningen yder de allie-rede Tropper al mulig Hjælp. Vi advarer mod Sammenstimlen, som kan hindre Trop-pernes Bevægelser, ligesom vi advarer mod alt for aabenlys Fremfærd fra Modstands-bevægelsens Side, før de nødvendige Arrestationer har fundet Sted.

I de ikke-befriede Omraader maa ingen gaa til Handling, før Ordre gives, Naar tysk Kapitulation foreligger, vil Modstandsbevægelsens Styrker opretholde Ro og Orden, indtil de allierede Tropper naar frem. I fem lange Aar har den danske Befolkning trods uhørte Provokationer bevaret en værdig Holdning. Ogsaa nu i Befrielsens Time vil Modstandsstyrkerne og den øvrige Befolkning vide at optræde paa værdig dansk Vis. København, den 3. Maj 1945. Danmarks Frihedsraad.

FRIT DANMARK — SONDERAUSGABE. An sämtliche Befehlshaber und Mitglieder der deutschen Wehrmacht, SS und

deutsche Polizeitruppen in Dänemark, an die deutschen Zivilbehörden und deren Personel.

Hitler ist tot. Berlin und Hamburg sind gefallen, die deutschen Truppen in Italien und Ôsterreich haben kapituliert, alliierte Heere haben Warnemünde und Lübeck besetzt und haben die dänische Grenze überschritten — alle Wege des Rückzuges aus Dänemark sind abgeschnitten. Die dänische Widerstandsbewegung wünscht den Verlust von Menschenleben zu vermeiden.

Im Einverständnis mit dem Oberbefehlshaber des alliierten Expeditionshers in Euro-pa fordert der dänische Freiheitsrat die deutschen Truppen in Danemark zur Kapitu-lation auf.

Sämtliche bewaffnete Widerstandsgruppen in Dänemark gehorchen dem Frei-heitsrat. Sobald die deutsche Kapitulation vorliegt, wird eine dänische Regierung mit vollem Vertrauen der Bevölkerung und der Widerstandsbewegung hervortreten.

Wir fordern:

Dass alle Mitglieder der Wehrmacht, der SS- und Polizeitruppen sich in ihre Kaser-nen zurückziehen und ihre Waffnen abliefern.

Dass alle deutsche Zivilbehörden und deren Personel sich in die nächstliegenden Kasernen zurückziehen.

Dass alle deutschen Flüchtlinge sich in ihre Einquartierungslager zurückziehen.

Dass eine weisse Flagge bei den Kasernen, Gebäuden, wo die Deutschen sich auf-halten, gehisst wird.

Die Kasernen, Gebäude u.s.w. werden danach von organisierten dänischen Widerstandsgruppen bewacht, die Waffen und Ammunition übernehmen werden.

Gewisse deutsche Militär-, Polizei- und Zivilpersonen werden verhaftet, aber nie-mand wird misshandelt werden, und gerichtliche Verfolgung wird nur gegen die-jenigen eingeleitet werden, die nach internationalen Rechtsregeln der Kriegsver-brecher angeklagt werden sollen.

Deutsche Soldaten und Polizeigehörige! Weder Sie noch wir sind daran inte-ressiert, dass in diesem Augenblich, wo der Krieg schon entschieden ist, noch mehrere getotet und verwundet werden.

Deutsche Befehlshaber aller Grade! Wenden Sie sich an die Alliierten oder an die Leitung der dänischen Widerstandsbewegung, um die Kapitulation zu verabreden. Kø-benhavn, den 3. Maj 1945. Danmarks Frihedsraad.

Frihedsraadets Kommando-Udvalg har i Aftes udsendt følgende: Der er dannet en ny Regering, sammensat af Mænd fra de politiske Partier og Mænd udpeget af Dan-marks Frihedsraad. Denne Regering vil snarest overtage Ansvaret for Roens og Orde-nens Opretholdelse. I den øjeblikkelige Situation maa dette imidlertid ske gennem Modstandsbevægelsens Styrker. Modstandsbevægelsens øverste Militærinstanser, Fri-hedsraadets Kommandoudvalg, meddeler herom følgende:

Fra i Dag den 5. Maj Kl. 8 er det Forhold indtruffet, der er forudset i Forholdsordre Nr. 2 Punkt 10. Modstandsbevægelsens Styrker skal i denne Situation hjælpe med til at opretholde Ro og Orden.

I dette Øjeblik foreligger endnu ikke Betingelserne for Kapitulation. Modstandsbe-vægelsens Styrker skal derfor endnu ikke foretage sig andet end at holde sig klar.

Disciplineret afventer vi nærmere Ordre. Ingen Styrke maa foretage Aktioner paa egen Haand.

Til det danske Folk.

Landsmænd! Tyskland har kapituleret. Den tyske Nazisme er knust. Vort Land er atter frit. Med Amerikas, Englands og Sovjetunionens Hære i Spidsen har Verdens fri-hedselskende Nationer knækket det Voldsregime, som gennem 12 Aar har truet og ter-roriseret alle demokratiske Lande

I fem lange Aar følte det danske Folk paa sin Krop, hvad nazistisk Styre betyder. Død, Vold, Ødelæggelse og Udplyndring har hærget vort Land. Tusinder af gode danske Mænd gav deres Liv i den ulige Kamp. Titusinder har henslæbt Maaneder og Aar i Koncentrationslejre og Tugthuse.

Men Danmark lod sig ikke knægte. Det er vor Stolthed og Lykke i Dag, paa Befrielsens Dag. Oprejst kan vi møde de allierede Hære, som nu staar i vort Land. De bringer os Friheden, men ikke som Gave. Vi er deres Medkæmpere, som de vore. Vi er en uadskillelig Del af den Frihedens vældige Armé. som har besejret Menneskehedens nedrigste Fjende, Nazismen.

Danmarks Befrielse er ogsaa det danske Folks Værk.

Fra Besættelsens første Dage mødte Nazisterne i Danmark en sand passiv Modstand fra det overvældende Flertal af det danske Folk, og den slappede intet Øjeblik under de fem tunge Aar. Men passiv Modstand alene var ikke tilstrækkeligt til at knuse Nazismen og give Danmark en Plads i de allierede Nationers Rækker. Fra 9. April 1940 var Danmark i Krig mod Tyskland, og Krig kræver aktiv Indsats. Derfor tilkommer i Dag paa Befrielsens Dag Hæder og Ære alle aktive Patrioter, Danmarks bedste Sønner, der med Livet som Indsats gjorde deres Pligt mod Fædrelandet, reddede Danmarks Ære og tilkæmpede os Befrielsen, Friheden, Fremtiden.

Det danske Folk mindes i Dag med dyb Hengivenhed alle dem,, som gav deres Liv i Kampen. Vort nye Danmark vil bestandig staa Vagt om deres Minde, det vil vide at beskytte deres Efterladte.

Det danske Folk bringer i Dag sin Tak til Modstandens Avantgarde, Sabotørerne, til alle Medlemmer af Modstandsgrupperne, til den frie Presses Tusinder af aldrig træt-tede Medarbejdere, til alle dem, der paa forskellig Vis ydede Modstandsbevægelsen dyrebar Hjælp.

Med Stolthed mindes vi Folkestrejkerne 1943 og 1944, disse fulde Udslag af et helt Folks enige Vilje til Modstand, disse vældige og modige Slag mod den overmægtige Fjende, der vakte hele den frie Verdens Beundring og Respekt for vor Kamp.

Vi hilser vore Kammerater velkommen hjem fra Fængsler, Koncentrationslejre og Udlændighed. Vi er stolte over at kunne byde dem hjem i et frit ubesejret Danmark. Alt hvad de har lidt og døjet har ikke været forgæves.

Landsmænd. Den ydre Fjende er slaaet. Fra i Dag maa alle Kræfter samles om at slaa den indre Fjende, Nazismens aabenlyse og skjulte Haandlangere i vort Land og føre Danmark frem ad Frihedens og Demokratiets Vej.

Danmarks Frihedsraad har i de forløbne Aar skåret hele Folket om sig, fordi det gav Udtryk for den Modstandens Politik, som Befolkningen ønskede ført, og fordi det gen-nem sit Program anviste Kampens Maal. Fra i Dag overtager en fri Regering Ledelsen af vort Land, men den Samling, Frihedsraadet har været Udtryk for, og den Vilje til at skabe et bedre, et lykkeligere Danmark, som har besjælet hele det kæmpende danske Folk, skal fortsat bestaa. Den skal være os Sikkerhed for, at vort Fædreland ingen Sinde mere udsættes for Besættelse og Undertrykkelse. Den skal være os Garanti for, at Danmark aldrig mere oplever en 9. April.

Tiltale i Medfør af Retsplejelovens § 723 enten direkte paa Bevisets Stilling eller som oftest, fordi Sagen havde været stillet i Bero tilstrækkelig længe, uden at tyske Straffekrav var fremkommet. For 2 Personer blev Sagerne sluttet i Medfør af Straffelovens § 30, I. De øvrige Sager var stillet i Bero paa et evt. senere tysk Straffe-krav, og man kan gaa ud fra, at langt de fleste af disse Sager senere vilde blive sluttet paa Grund af „Bevisets Stilling", fordi tyske Straffekrav ikke fremkom.

Tyskerne stillede som Regel ikke paa Forhaand Krav om Straf af en bestemt Størrelse, men Anke af Domme fandt efterhaanden i stor Udstrækning Sted paa Grund af Krav fra tysk Side om skærpet Straf. Der blev efter tysk Krav truffet den Ordning, at de tyske Myndigheder senest 7 Dage efter Domsafsigelsen skulde have tilsendt Udskrift af Dommen, for at Krigsretten kunde tage Stilling til Ankespørgsmaalet inden Anke-fristens Udløb. Kunde 7 Dages Fristen ikke overholdes, hvad der for Provinssagernes Vedkommende var meget almindeligt, skulde Dommene ex tuto paaankes, indtil de tyske Myndigheder havde haft fornøden Tid til at udtale sig om evt. Anke. Som Højesterets Kæremaalsudvalgs Kendelse af 27.-1.-1942 - se nedenfor - viser, hændte det ogsaa, at ikke rettidig Anke blev admitteret under Hensyn til den tyske Indblanding i Ankespørgsmaalet.

I Forbindelse med Ankespørgsmaalet maa nævnes Lov Nr. 206 af 9.-5.-1942 om Ændring i Lov Nr. 219 af 1.-5.-1940, Lov Nr. 388 af 22.-7.-1940 og Lov Nr. 14 af 18.-1.-1841, hvorefter Anke i Sager angaaende Overtrædelse af de 2 sidst nævnte Love efter Justitsministeriets Bestemmelse kan ske direkte fra Underret til Højesteret. Formaalet hermed var at skabe Mulighed for i de Sager, som man fra tysk Side tillagde særlig Betydning, at hidføre en Afgørelse afsagt af Højesteret, der fik Kompetence til i disse Tilfælde at paakende ogsaa Skyldspørgsmaalet. Man havde nemlig Erfaring for, at de tyske Myndigheder, naar de var utilfredse med de af Landsretterne afsagte Domme, alligevel i de større Sager krævede Dommen prøvet ved Højesteret.

Angaaende den juridiske Vurdering af den i Besættelsestiden indførte midlertidige Straffe- og Proceslovgivning herunder Betænkelighederne ved Sagernes summariske Behandling og Indskrænkningerne i Adgangen til Anke, skal henvises til et Foredrag af Professor, Dr. jur. Stephan Hwrwitz, der er gengivet i „Juristen" 1943, S. 301.

Uagtet alle de her omhandlede Straffesager blev behandlet af en enkelt Statsad-vokat, var Praxis dog meget svingende. Dette skyldes flere Grunde. Dels var Tyskernes Krav om Straffens Størrelse meget svingende efter de skiftende Forhold under Besættelsen og i de enkelte Tilfælde, hvilket under den desværre alt for reelle Trusel om Sagernes Overgang til Behandling ved tysk Krigsret kunde medføre, at Domstolene efter Anmodning fra Anklagemyndigheden maatte gaa med til en Skærpelse af Straffene i Forhold til den hidtidige Praxis. Dels forsøgte man fra dansk Side ved langsom successiv Nedsættelse af Straffene at sænke Strafniveauet, indtil der fra tysk Side blev reageret. Endelig kunde Ændring af Praxis skyldes, at en bestemt Art Forseelser langsomt ebbede ud, saaledes at Straffekravene kunde nedsættes; dette var f. Eks. Tilfældet med Sagerne om R.A.F.-Huer og -Mærker, hvor der i Begyndelsen blev idømt kortvarige Hæftestraffe, men senere Bøder.

For at gøre Oversigten saa overskuelig og let anvendelig som muligt, vil der i det følgende først blive givet en kronologisk Opstilling af de vigtigste af de forskellige Love, der kommer i Betragtning, og ud for hver Lov anføres i store Træk, hvilke Forseelser, der i Almindelighed henførtes under Lovens forskellige Bestemmelser, samt hvilken Straf, der normalt blev anvendt med Henvisning til enkelte Domme, hvilke Domme derefter til Slut gengives ligeledes i kronologisk Orden, dog saaledes, at Afgørelserne findes under Underretsdommens Dato i de Tilfælde, hvor saavel Under-rettens som Appelrettens Dom er anført i samme Sag.

Ved Gennemlæsningen af det følgende maa man stadig have for Øje, at de tyske Myndigheder selv overtog og paadømte Sager mod danske Statsborgere, ogsaa i Tilfælde, hvor tilsvarende Sager blev behandlet ved danske Domstole. Denne Paadømmelse af Sager ved tysk Krigsret tog under Besættelsen stadig til. I Tiden fra 1.-4.-1940 til 1.-4.-1941 blev saaledes kun l Dansker dømt ved tysk Krigsret; i Tiden 1.-4.-1942 til 1.-4.-1943 steg Tallet til 13; men derefter steg Tallet meget stærkt samtidig med,

Risikoen ved at blive sigtet for illegalt Arbejde steg derfor ganske enormt med Tiden, ogsaa fordi det tyske Retsmaskineri og Politi her i Landet efterhaanden over-hovedet ikke kunde magte Afhøringen af alle de anholdte, hvorfor selv ganske sages-løse Mennesker, der tilfældigvis blev anholdt, kunde risikere Fængsling i længere Tid.

I en af Kbhvns, Byret den 16.-9.-1943 afsagt Dom ang. Forsøg paa illegal Udrejse - se ndf. - er det udtalt, at den siden 29.-8.-1943 her i Landet herskende Undtagelsestilstand, der var erklæret i Medf. af Haagerkonventionen, ikke med Sikkerhed kunde fastslaas at være en saadan Form for Krigstilstand, at der ikke længere kunde være nogen Pligt for Danmark til at opretholde Forholdsregler, der alene var gennemført for at sikre et fredeligt Forhold til det tyske Rige.