storef17
kasler-journal.dk
Page Down
|
triste forventninger
Drab
i kvadrater
Kilde-fortegnelsen - se nederst på denne side
GUNNAR DYRBERG Gunnar Dyrberg er en kendt likvidator i gruppen Holger Danske. Et af hans udsagn står som en fakkel af kynisme: - "Når jeg tænker tilbage, skulle vi nok have likvideret nogle flere stikkere. Det var faktisk alt for få, vi fik ram på". Nuvel, var der folkelig opbakning til stikkerlikvideringerne? Næppe. Den 29. august 1943 sagde regeringen stop for officielt samarbejde med tyskerne. Desuagtet fortsatte partimøder m.v. på Christiansborg. Christiansborg var på intet tidspunkt besat af tyske tropper. Selvsagt var situationen skærpet i Danmark i den politiløse tid fra primo september 1944. 13-mandsudvalget, partiernes skyggeregering, med Vilhelm Buhl som formand - ikke fordi Buhl var nationalt ren i kanten, men fordi Socialdemokratiet var det største parti - samt ministerier, departementer, domstole, amter, kommuner, fortsatte uændret indtil befrielsen, maj 1945. Så fulgte valgene i oktober 1945, og videre frem, hvor folket vitterlig valgte de samme politikere, som havde talt dunder mod modstandsbevægelsen i 1941, -42, -43, og skamroste just de samme modstandsaktivister, trods netop de havde sanket gloende kul på politikernes hoveder. Kan man nu forstå det? Næppe. Politik er elitær taskenspillerkunst.
Kender Gunnar Dyrberg antallet af besættelsestidens uopklarede drab? Det gør ingen, der findes ingen statistik. Det samlede antal likvideringer, clearing-drab, snigmord, rovmord, private forretningsopgør, jalousidrab, seksualdrab, er ikke under-søgt, hverken af regering, folketing, politi, domstole, historikere eller journalister.Overmennesket Frode Jakobsen forsøgte sig i 1945, uden held. Peter Øvig Knudsen udsendte "Efter drabet", som er velskrevet og dokumen-teret. På grundlag af bogen er vist en film i tv: "Med ret til at dræbe". I et afsnit viste den tidligere politimand, Herluf Rasmussen, erklæret kommunist, et billede af et gruppemedlem, politibetjent Poul Fabricius.
Men filmen gjorde ikke opmærksom på, at i DKPs arkiv findes et
notat som meddeler, at Poul Fabricius blev likvideret, fordi han var
med i en forbryder-bande. Deltog 15-16-årige frihedskæmpere i drab? Mon der i Gunnar Dyrbergs gruppe befandt sig 16-årige snigmordere? Hvorfor anvendes i øvrigt begrebet "stikker" komplet misvisende? Faktum er, at hovedparten af de modstandsfolk, som blev fanget af det danske politi, i samarbejde med Gestapo, senere kun tysk politi, blev angivet af deres egne kammerater. Gunnar Dyrberg er sikkert enig i, at der var tale om aktivisternes private bor-gerkrig mod dem, som blev påstået at være til risiko for modstandsbevægelsen. Her en besynderlig detalje:
Under retsopgøret blev 600 dømt som ‘stikker’, heraf 300 mænd samt 300
kvinder. Halvdelen af de, bemærk, i alt 600 dømte kvinder, blev dømt
som ‘stikker’. Heraf skulle logisk følge, at 200 dræbte kvinder
skulle udgøre halvdelen af det totale antal 400 såkaldte
stikkerdrab. Tallet 400 verserer i flere, ikke-præcise størrelser. Gunnar Dyrberg og et par kolleger myrdede en kvinde. I den anledning kan Gunnar Dyrberg give sit eftermæle en håndsrækning ved at besvare: Hvilke konkrete beviser havde Gunnar Dyrberg, dvs. resterne af Holger Danske-gruppen fra Istedgade, på, at fru Delbo var stikker? Fik hun chancen til at forklare sig? Hvad forklarede hun? Eller var hun en blandt de mange, som blev offer for ondsindet rygtespredning med efterkonstrueret sladder? Myten, at hun var dobbeltagent for Holger Danske og Gestapo, at hun gav tegn til gestapo-biler, da 2 overnattede modstandsfolk, Jens Lillelund og "John" Svend Otto Nielsen, forlod hende den 7. - 9.dec. 1943, hviler næppe på faktuelle kends-gerninger, men på gæsternes ophidselse, da de på cykler tog flugten op til Øster-brogade, og ved deres flugt vakte opmærksomhed. Citat: - "Da de forlod lejlig-heden ankom en stærk tysk udrykning". Jens Lillelund, sælger af reservedele til biler - "den daværende leder af sabo-tageorganisationen Holger Danske", undslap politiet/gestapo under flugten. Den 35-årige kommunelærer ved Skovshoved Skole, Svend Otto Nielsen, aktiv sabotør fra okt.-43, nåede tværs over Østerbrogade ned i Ryesgade. Her blev hans ene lårknogle knust af en salve fra maskinpistol. "John" svarede med at dræbe en af forfølgerne. Dødsdømt 5 måneder senere, 26. april 19 44, henrettet dagen efter.
Hvori bestod de 2 modstandsfolks kontakt til fru Delbo? Traf de hende på et værtshus? Mistanken mod fru Delbo er ikke bekræftet, men kan utvivlsomt rekon-strueres. Det danske politi, respektiv Gestapo, kan have haft de 2 modstandsfolk under obser-vation, og fulgt efter dem aftenen før til hendes adresse. Hvis hun var misliebig, burde de 2 modstandsfolk have kendt risikoen og mistanken. Det er ikke blot fru Delbo, men hele affæren, som synes misliebig. 9. marts 1944. En yngre kvinde var lokkeduen, på besøg hos Hedvig Delbo. Før Dyrberg og hans ledsager et par minutter senere skød fru Delbo. Desværre var lokkeduen også misliebig. Hun havde deltaget i røverier, senere udførte hun mord. Gunnar Dyrberg troede på det, han fik fortalt. Og så blev han morder. Et sand-synligvis fatalt fejlskøn. På det tidspunkt var "John" hverken dømt eller henrettet. Det skete 6 måneder senere.
Citat: - "En cellestikker leverede beviserne til Gestapo".
Den samtidige fæng-selskammerat, Jørgen Kieler, der som madfordeler
dagligt talte med "John", har ikke talt om en cellestikker. DE PRIVATE KRIGE Besættelsestidens sabotager, drab, likvideringer, snigmord, rovmord, våde-skud, og andre ulykker. Et statistisk bidrag til besættelsestidens historie.
De private krige er konflikten for eller imod den samarbejdspolitik, som blev ført mellem rigsdagen, regeringerne Stauning - Buhl - Scavenius - Departement-chefstyret - og besættelsesmagten: Det nazistiske Stor-Tyskland. Regeringen Stauning-Munch ville den 9. april 1940 ikke erklære Tyskland krig, men under protest - en lille passus i svaret til den tyske gesandt - affandt sig med den tyske besættelse. Denne undersøgelse viser, at svaret fra DKP, Danmarks kommunistiske Parti, blev 390 Bopa-sabotager, brande, eksplosioner, sprængninger, stinkbomber. Den anden gruppe, HD, den national-romantiske Holger Danske, udførte kun få sabotager. Bopa udførte sandsynligvis flere end 83 likvideringer. Holger Danske udførte sandsynligvis flere end 169 likvideringer.
Undersøgelsens foreløbige resultat: 1.636 døde. 1.375 drab. 125 clearingdrab. 26 dobbeltmord. 56 drabsforsøg. 137 dræbte kvinder. 99 dræbt under folkestrejken i 1944. 598 faldne, heraf 101 tyske henrettelser. Tyske og dansk-tyske grupper: 603 drab. 108 dødelige ulykker, heraf 72 dræbt ved vådeskud. 70 drab ved uventet skyderi. 30 fejldræbte personer. 18 selvmord. 421 dræbt ved ikke-oplyste omstændigheder. 113 kriminelle drab, heraf mindst 10 rovmord. Blandt de 598 faldne frihedskæmpere er 20, som kørte i bil og blev dræbt af andre frihedskæmpere ved vejspærringer under befrielsesdagene i maj 1945. En blind børstenbinder, en islandsk forfatter og en tysk dommer blev dræbt under anholdelse af "frihedskæmpere" den 5. maj 1945.
Politiet ønskede alle uopklarede drab oplyst efter befrielsen, men blev stand-set af junta-regeringen maj-oktober 1945, efter pres fra 2 af modstandsbevægel-sens 9 ministre i junta-regeringen. Per Federspiel og Frode Jakobsen. Det viser, at den øvrige del af regeringen, 9 misliebige politikere indvalgt til samarbejde med tyskerne i 1940-45, var 9 fejge hunde ved ikke at protestere. "Stikkerne blev likvideret efter ordre fra Frihedsrådet", hed det. "Det kender Frihedsrådet intet til", lød svaret senere. Hvad skal man tro? 10. maj-"frihedsregeringen" bad minister Frode Jakobsen om en undersøgelse. Frode Jakobsen undersøgte 121 likvideringer. Hvorfor ikke samtlige ex. 400? "Jeg var Frihedsrådets stærkeste mand", har FJ udtalt. "Frode Jakobsen er en taskenspiller", udtalte retspræsident Svenning Rytter i 1953.
Fra besættelsens slagskygge og i gråzones tusmørke ses drengebanders pyro-mani og legen frihedskæmper. De var bevæbnede, uden kontakt til øvrige mod-standsgrupper. Visse drengebander gennemførte uopfordret drab på dem, som de antog var værnemager, stikker, tyskertøs, et cetera, og de jagtede homo-seksuelle, som var en udsat gruppe for pengeafpresning, ydmygelser og drab. Et kapitel for sig er de kriminelle parasit-banders hærgen med overfald, pen-geafpresning, røveri, plyndring, tyveri, sortbørs, rovmord. I frihedskampens navn - til egen fordel. Til afsky og stor risiko for modstandsbevægelsen.
Sabotager, drab og likvideringer, ses i kronologisk oversigt, privatkrig 1-10 komparativt med alfabetisk oversigt privatkrig A-C, D-G, H-J, K-M, N-Q, R-Å BS Bopa sabotage. Bopa likvidering. HD Holger Danske likvidering. JLG jyske likvideringsgrupper. Jylland Nord, Ålborg / Jylland Syd, Århus. SOE/SIS England - USA.. TG - tyske og dansk-tyske grupper.
Kilde-fortegnelse: Besættelsestidens Fakta red. advokat Niels Alkil, 1945-46 Borgerlige Partisaner journalist Leif Larsen, 1982 De Parlamentariske Kommissioners Beretninger 1945-56 Efter Drabet journalist Per Øvig Knudsen, 3. udgave, 2004 Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45 Frihedskampens Veteraner, 1970 Frit Danmarks Hvidbog en dokumentation 1945-46 Gjort gerning Flemming B. Muus, 1979 Holger Danske rejser sig Jørgen Røjel, 1993 I Danmarks Frihedsråd Frode Jakobsen, 1979 Indberetning over uopklarede Drab og Drabsforsøg i Stor-København fra 1. No-vember 1943 til 7. maj 1945. Københavns Opdagelsespoliti, 23. Oktober 1945. Udgivet på cd-rom af Tage Refsgaard Andersen: DKP og Frihedskampen, 1999 Jane Horney journalist Erik Nørgaard, 1986 Min tid i Bopa advokat Erling Andresen, 1995 Politiet 1938-47 dr. phil. Henrik Stevnsborg, disputats, 1992 Retsopgøret under og efter besættelsen retspræsident Svenning Rytter, 1953 Retsopgøret efter besættelsen professor Ditlev Tamm, disputats, 1984 Sabotageorganisationen Bopa Esben Kjeldbæk, 1997 Sabotageorganisationen Holger Danske Eigil Barfod, 1983 Syv Maaneder uden Politi statsadvokat Jørgen Trolle, 1945 plus supplerende stof
N.B. Der er fejl og mangler i tabellerne. Denne udgave er et forlæg til videre undersøgelse. Revideret og supplerende materiale opgraderes efter behov.
I den anledning efterlyses: Familier, slægtninge, venner, politifolk, militærfolk, modstandsfolk, politikere, museumsfolk, historikere, forfattere, journalister, embedsmænd, overlevende fra dansk-tyske grupper, kort sagt: Enhver, som har konkrete oplysninger om ramte skæbner i besættelsestidens drama, opfordres til at medvirke. Som kender hin, eller en anden, eller har erfaret om, hvem der blev dræbt, og om årsagen, hvorfor, og under hvilke omstændigheder.
Og ikke mindst: Om den grove kriminalitet med røverier, plyndringer, drab og rovmord i den politiløse tid, hvor ex. en 3-årig pige var vidne til dobbeltmord på hendes forældre. Dernæst, om De kender eksempler på 15-16-årige, der som medlem af en modstandsgruppe medvirkede til drab. Særskilt efterlyses afskedsbreve fra personer, som begrunder, hvorfor den pågældende fandt det nødvendigt at begå selvmord.
Hjælp med til opklaringen af uopklarede drab, drabsforsøg, dobbeltmord og selv-mord, som var en del af besættelsestidens eftervirkning i tiden 1945 - 1950.
Dermed medvirker De i en social-politisk analyse af det
mørkeste kapitel i dansk rets-historie 1940 - 1950.
NB. Der er uundgåelige fejl og mangler i tabellen.
klik til
privatkrig01
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
kasler-journal.dk
Page Up